Månedskommentar: Februar 2025

marts 5, 2025

Vi har fået en hæsblæsende start på 2025 efter Trump tiltrådte som præsident – både i form af udsving på de finansielle markeder, geopolitisk og politiske usikkerheder og et vælg af trusler om handelstariffer mod alle USA’s samarbejdspartnere.

Det er svært at skelne om hvad der er reelle trusler og hvad der er forhandlingstaktik – men det må nu stå lysende klart, at de europæiske lande må stå tættere sammen både økonomisk og ikke mindst forsvarsmæssigt.

USA

  • Arbejdsmarkedet ser fortsat stærkt ud med fin jobvækst og en arbejdsløshed på 4%.
  • Kerneinflationen overraskede med en stigning til 3,3% – og forventningerne er nu, at inflationen skal op imod 3,5%.
  • Derfor har FED også signaleret en rolig tilgang til styringsrenten – og derfor regner markedet nu kun med 1 rentenedsættelse i år – mod tidligere 4!
  • Trump og Putin har haft indledende samtaler omkring at slutte krigen i Ukraine – men der virker meget langt igen ift. en aftale.

Europa

  • Inflationen fortsatte op 2,7% og steg dermed for 5 måned i træk.
  • ECB forventes at sænke renten i start marts – men herefter er det usikkert hvad de vil gøre
  • Eurozonens lande skal til at bruge mange flere penge både på AI og forsvar hvilket vil sætte gang i økonomien, øge inflationen og dermed også renterne.
  • Derudover tog markedet pænt imod udfaldet af det tyske valg – hvor der fortsat arbejdes på en regeringsdannelse.

Kina

  • Har svaret igen på Trumps tariffer ved at indføre eksportkontrol på kritiske metaller til forsvar og teknologivirksomheder
  • Både industri, service og boligtallene ser ud til at have stabiliseret sig
  • PboC holdte renten uændret på 2%

Globalt

  • Storbritannien og Frankrig er gået sammen om en ny koalition, der arbejder på en våbenhvile i Ukraine, men understreger, at en varig fred kræver amerikansk involvering.
  • I Mellemøsten er våbenhvilen mellem Israel og Hamas brudt sammen, hvilket kan påvirke energipriserne samt øge den geopolitiske usikkerhed.
  • Polens centralbank fastholder renten på 5,75%, mens Tjekkiet sænker den med 25bp til 3,75%.
  • Inflationen i Japan overraskede opad (4,2% y/y), hvilket styrker argumentet for flere renteforhøjelser fra BoJ. Samtidig voksede Q4 BNP med 2,8% (forventet 1,0%), hvilket sendte yen-kursen op.

Ny investor?

Othania sikrer tillidsbaseret formueforvaltning med fokus på kapitalbevarelse.