De finansielle markeder gik ind i 2026 med en overvejende positiv optimisme, særligt på aktiemarkederne, hvor forventninger om fortsat økonomisk vækst og udsigt til lavere renter i USA har givet medvind. Det bemærkelsesværdige ved januar var dog ikke de økonomiske nøgletal i sig selv, som overordnet landede tæt på forventningerne, men snarere markedernes evne til at absorbere en usædvanlig høj mængde politisk og geopolitisk støj uden varige udsving i risikovilligheden. Trods gentagne overskrifter om toldtrusler, militære spændinger og åben konfrontation mellem politikere og centralbanker, sluttede måneden med nye kursrekorder i amerikanske aktier og fortsat lave kreditspænd.
I USA var billedet todelt, men grundlæggende robust. Arbejdsmarkedet viste tydelige tegn på en gradvis afkøling, hvor jobskabelsen i december var mere afdæmpet, mens arbejdsløsheden faldt mere end ventet, primært som følge af et lavere arbejdsudbud. Lønvæksten holdt sig stabil, og samlet set peger tallene på et arbejdsmarked, der køler langsomt af uden at miste fodfæstet. Samtidig overraskede væksten fortsat positivt. Servicesektoren viste markant fremgang, produktiviteten accelererede kraftigt, og faldende enhedslønomkostninger har styrket håbet om, at inflationen kan falde yderligere uden at kvæle væksten. Forbruget steg solidt mod årets slutning, og væksten i tredje kvartal blev opjusteret markant, hvilket understreger, at den amerikanske økonomi fortsat har betydelig fremdrift.
Inflationen forblev et centralt omdrejningspunkt. I USA landede PCE-inflationen præcis som ventet, både for samlet og underliggende inflation, hvilket bekræfter billedet af en inflation, der bevæger sig langsomt i den rigtige retning, men uden at give centralbanken hastværk. Federal Reserve fastholdt styringsrenten uændret og sendte et tydeligt signal om, at der ikke er behov for hurtige rentenedsættelser, så længe økonomien holder sig oppe. Udmeldingerne blev yderligere forstærket af den åbne konflikt mellem Trump-administrationen og centralbanken, hvor Fed usædvanligt klart forsvarede sin uafhængighed. Markedernes reaktion var bemærkelsesværdigt afdæmpet, og investorerne syntes i højere grad at fokusere på de solide makrodata end på det politiske drama.
I Europa rykkede inflationen igen i centrum. I eurozonen ramte inflationen præcis ECB’s målsætning på 2 procent i december, primært drevet af lavere energipriser, mens kerneinflationen fortsat er mere sejlivet, især inden for service. Sammen med et fortsat stramt arbejdsmarked understøtter det forventningen om, at ECB vil holde renterne i ro i en længere periode. Samtidig bevægede de lange renter sig højere i både Europa og Danmark, drevet af udsigten til meget store statsobligationsudstedelser i 2026, særligt i Tyskland, hvor private investorer ventes at skulle absorbere betydelige nettoudbud. På realøkonomien var signalerne forsigtigt opmuntrende. Detailhandlen overraskede positivt, arbejdsløsheden faldt, og Tyskland viste for første gang siden 2022 tegn på positiv helårsvækst. Samlet set tegner der sig et billede af en europæisk økonomi, der ikke er stærk, men heller ikke på vej i recession.
I Kina fortsatte billedet af lav, men stabil vækst. Væksten aftog til det laveste niveau i flere år, men landede fortsat marginalt bedre end forventet. Industriproduktionen overraskede positivt, mens detailsalget igen skuffede, hvilket understreger, at opsvinget fortsat er ujævnt og hæmmet af svag indenlandsk efterspørgsel og et presset boligmarked. Inflationstallene viste en beskeden stigning drevet af fødevarepriser, mens producentpriserne fortsat falder, og de deflationære tendenser er dermed langt fra overvundet. Samtidig voksede de geopolitiske spændinger i regionen, blandt andet gennem nye kinesiske eksportrestriktioner, dog uden større markedsreaktioner indtil videre.
Geopolitikken fyldte usædvanligt meget i januar. USA’s militære aktion mod Venezuela, eskalationen i Mellemøsten og gentagne toldtrusler fra Trump mod både Canada og europæiske lande skabte perioder med markant volatilitet. Særligt Grønland-spørgsmålet og truslerne om nye toldsatser mod en række europæiske lande blev taget alvorligt politisk, men fik kun begrænset varig effekt på markederne. Erfaringen fra de seneste år gentog sig, selv markante geopolitiske chok får sjældent varige konsekvenser, medmindre de for alvor rammer global vækst eller inflation. Da Trump senere på måneden nedtonede retorikken, lettede stemningen hurtigt igen.
På aktivsiden var råvarer et tydeligt omdrejningspunkt. Guld, sølv og kobber nåede nye rekordniveauer i perioder med geopolitisk uro, mens olieprisen svingede uden at bryde markant opad, hvilket afspejler et vel forsynet marked og begrænset direkte påvirkning fra de aktuelle konflikter. Samtidig forblev volatiliteten i både dollaren og de amerikanske statsobligationer lav, og kreditspændene fortsatte med at stramme til.
Samlet set efterlader januar et billede af markeder, der i høj grad styres af et relativt solidt makrobillede snarere end af den politiske støj, der fylder overskrifterne. Investorerne ser fortsat en økonomi, der køler langsomt af uden at bremse op, og centralbanker, der har råd til at være tålmodige. Det fremadrettede fokus bliver, om denne balance kan opretholdes, når de politiske risici igen testes mod de økonomiske realiteter, og om inflationen fortsætter med at falde uden at koste væksten for dyrt.
