Marts bød på både rentepause, toldtrusler og nye vækstpakker. Trump skabte markedsuro med nye toldsatser og pres på Ukraine, mens korte renter faldt og lange renter steg. – et klassisk signal om frygt for lav vækst og høj inflation.
EU svarede igen med historisk store investeringsplaner, og centralbankerne står nu i et dilemma: inflationen er for høj, men væksten skrøbelig. Det globale økonomiske klima er præget af usikkerhed, og balancen mellem økonomisk stimulans og inflationsbekæmpelse bliver stadig sværere at opretholde.
USA
- Trump hævede tolden mod Canada, Mexico og Kina til op mod 25% – og rammer handel for over 1.300 mia. dollars.
- Amerikansk inflation faldt til 2,8%, men forbrugernes inflationsforventninger steg til 4,9% ifølge Michigan-indekset.
- FED fastholdt renten – og signalerer tålmodighed. Samtidig skaber stærkt privatforbrug og høj kerneinflation (2,8%) en svær balance.
- TSMC investerer 100 mia. dollars i nye chipfabrikker i USA – et strategisk løft til produktion og teknologi.
Europa
- Inflationen faldt til 2,3% – og ECB sænkede renten. Men nye forsvarsplaner og tysk finanslempelse kan vende udviklingen.
- Tyskland godkendte en investeringspakke på 900 mia. euro – svarende til 20% af BNP.
- Det tyske ZEW-indeks steg til 51,6 – drevet af håb om vækst via offentlige investeringer.
- PMI steg til 50,4 – svag fremgang, men med faldende nye ordrer og lavere tillid i servicesektoren.
- EU varsler modtold som svar på USA’s metaltold – påvirker 5% af eksporten.
Kina
- Vækstmålet fastholdes på 5%, og budgetunderskuddet hæves til 4%. Import faldt -8,4%, eksport voksede kun 2,3%.
- Industri- og detailsalg overrasker positivt, og fremstillings-PMI når etårshøjde (50,5) – tegn på stabilisering.
Globalt
- USA pressede Ukraine til forhandling med Rusland – og suspenderede kortvarigt støtten. EU svarer igen med “Rearm Europe”-planen på 800 mia. euro.
- Japan fastholder renten – men inflationen stiger, og BoJ forbereder nye renteløft
- Canada sænkede renten, Polen holdt den uændret – divergensen i pengepolitikken vokser.
- Fornyet konflikt i Mellemøsten hvor Israel intensiverede angrebene i Gaza.