Ugens økonomiske overblik er klar.
Centralbankmøder og effekterne af krigen i Mellemøsten dominerede. God læsning og god uge ☕
Weekendens begivenheder
I weekenden kom der nye forsøg på at skabe en mere kontrolleret situation omkring Hormuzstrædet, som har været et centralt omdrejningspunkt for markedsuroen. Præsident Trump annoncerede initiativet Project Freedom, der fra mandag skal eskortere neutrale handelsskibe sikkert gennem strædet. Det blev modtaget som et forsigtigt positivt signal, fordi enhver normalisering af trafikken kan dæmpe presset på energimarkederne. Samtidig meldte Iran, at landet gennemgår Washingtons svar på det seneste 14-punktsforslag, hvilket har givet markedet et vist håb om en diplomatisk vej ud af konflikten, som nu har stået på i ti uger.
Billedet er dog fortsat langt fra afklaret. Iran har kritiseret det amerikanske initiativ kraftigt og afvist amerikanske udmeldinger om konstruktive samtaler. Samtidig understreger israelske evakueringsordrer i det sydlige Libanon, at den regionale uro fortsat kan brede sig. Selvom der midlertidigt er kommet en pause i amerikanske og israelske angreb, er konflikten stadig en direkte belastning for energimarkederne.
Afkast (i DKK) – sidste uge
Othania afkast (i DKK) – måned og år-til-dato
Se disclaimer i bunden – og tjek altid det lovpligtige dokument PRIIP hvor afkast og risiko fremgår
Ugen der kommer
I USA bliver servicesektoren første vigtige pejlemærke. ISM service og JOLTS skal vise, om efterspørgslen stadig er solid, og om arbejdsmarkedet fortsat er stramt. Senere på ugen kommer ADP og fredagens officielle jobrapport. Markedet vil især holde øje med, om jobvæksten aftager kontrolleret, eller om der begynder at komme tydeligere svaghedstegn. En stærk rapport kan støtte aktierne, men også løfte renterne. En svag rapport kan dæmpe rentepresset, men øge frygten for, at energichokket rammer økonomien hårdere.
I Europa bliver fokus rettet mod service-PMI’er, producentpriser, detailsalg og tyske industridata. Hvis tallene bekræfter svagere aktivitet samtidig med højere prispress, bliver stagflationsfortællingen sværere at afvise. For euroområdet er udfordringen, at vækstbufferen er mindre end i USA, mens energifølsomheden er større.
I Japan vil lønudviklingen, serviceaktiviteten og yenens bevægelser blive fulgt tæt. En svag yen gør importerede energipriser dyrere og kan presse inflationen op, men en for hård pengepolitisk reaktion kan ramme et opsving, der stadig er sårbart. Canada kommer også i fokus med nye jobtal, som kan nuancere billedet af, hvor meget energichokket påvirker arbejdsmarkedet uden for USA.
Markederne kan godt leve med en højere oliepris så længe at væksten holder, og teknologiselskaberne fortsætter med at levere varen.
Ugen der gik
Ugen efterlod et klart indtryk af, at markederne befinder sig mellem stabil vækst og stigende stagflationsrisiko.
På den ene side står en global økonomi, der stadig viser tegn på fremgang, især i USA, hvor aktiviteten holder sig bedre oppe end i de fleste andre store økonomier. På den anden side er inflationsrisikoen igen forøjet, drevet af højere energipriser, uro i Mellemøsten og fornyet usikkerhed om centralbankernes næste skridt. Det gør markedsbilledet mere skrøbeligt, end aktiekurserne umiddelbart antyder.
I USA holdt Federal Reserve som ventet renten uændret på 3,50 til 3,75 procent, men signalet fra mødet var mere stramt, end markedet havde håbet. Flere medlemmer ønskede ikke længere at sende et klart signal om kommende rentenedsættelser, og investorerne har derfor stort set fjernet forventningen om lavere renter i år. Jerome Powells beslutning om at blive siddende som Fed-guvernør efter sin periode som formand blev også tolket som en strammere udvikling, fordi det begrænser muligheden for en hurtig udskiftning med en mere lempelig stemme. Reaktionen var tydelig: renterne steg, dollaren blev styrket, og markedet begyndte igen at indprise en mindre sandsynlighed for, at næste bevægelse på længere sigt kan blive en renteforhøjelse snarere end en nedsættelse.
De amerikanske nøgletal understregede samme todeling. Økonomien voksede med 2,0 procent opgjort som annualiseret kvartalsvækst i første kvartal, lidt under forventningerne, men stadig solidt nok til at bekræfte billedet af en økonomi med fremdrift. Forbruget køler gradvist af, mens investeringer i datacentre, software og kunstig intelligens fortsat løfter aktiviteten. Samtidig steg virksomhedernes omkostningspres. ISM-indekset for industrien lå fortsat i fremgangsområdet på 52,7, og den amerikanske PMI for industrien blev løftet til det stærkeste niveau siden 2022.
Omvendt faldt beskæftigelsen i industrien, lagrene var lave, leveringstiderne længere, og prispresset steg til det højeste niveau siden 2022, drevet af metaller, energi og toldusikkerhed. Det peger på en økonomi, hvor en del af styrken kan skyldes fremrykkede ordrer og lageropbygning, snarere end en entydigt stærkere efterspørgsel.
Det er netop her, markedets udfordring ligger. Stærk vækst er normalt godt nyt for aktier. Men stærk vækst kombineret med højere inflation er vanskeligere at håndtere, fordi centralbankerne får mindre plads til at lempe pengepolitikken. Kerneinflation, som er Feds foretrukne inflationsmål, steg til 3,2 procent på årsbasis i marts, mens det brede inflationsindeks steg markant på månedsbasis, især på grund af energipriser. De ugentlige ledighedsansøgninger faldt samtidig til det laveste niveau siden 1969, hvilket bekræftede, at arbejdsmarkedet fortsat er stramt.
I Europa var billedet svagere. ECB holdt indlånsrenten uændret på 2,0 procent, men gjorde det klart, at usikkerheden ikke fjerner fokus fra bankens inflationsmandat. Christine Lagarde undlod at give en retning for de kommende møder, men signalerne pegede klart mod, at en renteforhøjelse i juni er tæt på. Inflationen i euroområdet steg til 3,0 procent i april, drevet af højere energi og fødevarer, mens kerneinflationen faldt svagt til 2,2 procent.
Udfordringen for ECB er, at de faktiske prisdata viser endnu ikke et bredt og selvforstærkende inflationspres, men både virksomhedernes og forbrugernes inflationsforventninger er steget mærkbart. Så længe energipresset ikke spreder sig til lønninger, servicepriser og virksomhedernes salgspriser, kan ECB undgå eller udsætte renteforhøjelser.
Væksttallene gav samtidig ikke meget komfort. Eurozonen voksede kun 0,1 procent i første kvartal, svagere end ventet, med skuffende franske tal og volatile irske data som en del af forklaringen. Servicesektoren mistede momentum, hvilket er mere bekymrende end den moderate fremgang i industrien, fordi service fylder langt mere i økonomien. Når industrien samtidig kan være løftet af leveringsproblemer og fremrykkede ordrer, bliver forbedringen svær at tolke som et rent vækstsignal. Tyskland fremstår fortsat som eurozonens mest sårbare punkt med høj energiintensitet, svag industri, lav tillid og en arbejdsløshed, der ligger på det højeste niveau siden 2020.
Også i Storbritannien valgte Bank of England at holde renten uændret, men tonen var stram. Et medlem stemte for en renteforhøjelse, og flere åbnede for, at yderligere stramning kan blive nødvendig. Inflationen er allerede steget til 3,3 procent og ventes at tiltage yderligere i løbet af året. Det samme mønster går igen i flere mindre europæiske økonomier. I Norden er centralbankerne blevet mere forsigtige, ikke fordi væksten er stærk, men fordi energipriser og inflationsforventninger igen truer med at ændre rentediskussionen.
Energimarkedet var ugens vigtigste risikofaktor. Olieprisen steg i takt med, at markedet blev mere skeptisk over for en hurtig genåbning af Hormuzstrædet, før priserne faldt kraftigt igen torsdag. Uroen har også sat sig i valutamarkedet, hvor de japanske myndigheder for første gang siden 2024 intervenerede for at støtte yennen. Japan er særligt sårbart over for højere energipriser, fordi landet importerer en stor del af sit energiforbrug, og Bank of Japan valgte derfor at holde renten uændret, selv om en forhøjelse fortsat kan komme på tale i juni. Valutainterventionen var en påmindelse om, at energichok ikke kun rammer gennem olieprisen, men også gennem handelsbalancer, valutaer og centralbankernes handlefrihed.
På længere sigt kan oliebilledet dog ændre sig markant. De Forenede Arabiske Emiraters beslutning om at forlade OPEC og OPEC+ fra 1. maj peger mod et muligt regimeskifte i oliemarkedet. Landet kan potentielt øge produktionen betydeligt, når skibstrafikken igen normaliseres, og OPECs kontrol med den globale olieproduktion bliver svækket. Foreløbig har det ikke presset olieprisen ned, fordi Hormuzstrædet fortsat dominerer markedets kortsigtede fokus. Men hvis strædet genåbnes, kan beslutningen blive en vigtig modvægt til det nuværende energipres.
Ugens klare budskab er derfor, at væksthistorien stadig lever, men at den er blevet dyrere at tro på. Så længe indtjeningen holder, og energipresset ikke breder sig til en ny inflationsbølge, kan markederne fortsætte med at se igennem den geopolitiske uro. Men tolerancen er blevet mindre. Investorerne går nu ind i en periode, hvor olieprisen, inflationsforventningerne og centralbankernes tone kan få lige så stor betydning som regnskaberne.
Disclaimer
Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast.
Opslaget er udelukkende udarbejdet til orientering. Det kan ikke betragtes som et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Afkast kan blive både positive og negative.
Det lovpligtige dokument PRIIP hvor afkast og risiko fremgår, bør være udgangspunkt i forhold til investors vurderinger af fremtidige afkast og risici.
DISCLAIMER: Dette er markedsføringsmateriale
