Ugens økonomiske overblik er klar, hvor vi bl.a. vender situationen om Grønland og Europa.
God læsning og god uge ☕
Ugen der gik
Ugen var præget af en åben konfrontation mellem Trump administrationen og den amerikanske centralbank, samtidig med at weekenden bød på en ny og meget konkret eskalation i Grønland spørgsmålet. Præsident Trump truede med at indføre en told på 10 procent på varer fra Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland fra 1. februar, med mulighed for en stigning til 25 procent i juni, hvis USA ikke får en aftale om Grønland. I Europa blev truslen taget alvorligt. Reaktionerne var markante, både politisk og diplomatisk, og i Bruxelles begyndte drøftelserne hurtigt om mulige fælles modsvar, herunder brug af EU’s værktøjer mod økonomisk pres og en genoplivning af tidligere toldtiltag.
Samtidig tog spændingerne i USA et nyt skridt, da Justitsministeriet rettede fokus mod Federal Reserve i en sag om renoveringsomkostninger på centralbankens bygninger. Jerome Powell reagerede usædvanligt direkte og kaldte det et politisk forsøg på at lægge pres på centralbankens uafhængighed. Det samlede signal fra både Fed og andre centralbanker var klart. Uafhængigheden skal forsvares, og der er ingen hast med at sænke renterne, så længe økonomien holder sig oppe.
Det mest opsigtsvækkende var dog, hvor lidt markederne lod sig påvirke af støjen. Amerikanske aktier satte nye rekorder, og kreditmarkedet fortsatte med at stramme til, med meget lave kreditspænd. Volatiliteten i både amerikanske statsobligationer og dollaren forblev lav, som om investorerne betragtede konflikten som politisk drama snarere end en reel trussel mod den økonomiske stabilitet. Det peger på, at risikovilligheden fortsat understøttes af et relativt solidt makrobillede.
Også i Europa var der tegn på stabilisering. Detailhandlen i euroområdet udviklede sig bedre end ventet, og både forbrugere og virksomheder ser ud til gradvist at tilpasse sig et mere usikkert handelsmiljø. I Tyskland viste tallene en beskeden, men vigtig fremgang, med positiv vækst i 2025 for første gang siden 2022. I Storbritannien overraskede økonomien positivt med fremgang i både BNP og industriproduktion, mens inflationen i Frankrig fortsatte med at aftage. Samlet set tegner der sig et billede af en europæisk økonomi, der ikke er stærk, men som heller ikke er på vej i recession, og hvor ECB derfor kan tillade sig at holde en rolig kurs.
I USA landede inflationstallene tæt på forventningerne, og de ugentlige jobtal forblev lave, hvilket understøtter fortællingen om en økonomi, der køler langsomt af uden at miste fodfæstet. I Kina var kontrasten markant. Et meget stort handelsoverskud viste, at landet fortsat formår at omdirigere eksporten til andre markeder, selv om samhandlen med USA er faldet kraftigt.
På aktivsiden var råvarer fortsat i centrum. Guld, sølv og kobber nåede nye rekordniveauer, mens olieprisen svingede i takt med meldinger om Iran og amerikansk udenrigspolitik.
Ugen der kommer
Når vi ser frem mod den kommende uge, er det tydeligt, at mange af trådene fra den seneste tids uro samles ét sted = Verdensøkonomisk Forum i Davos.
Her får europæiske ledere fra blandt andet Frankrig og Tyskland, og resten af EU-toppen, præsident Trump og Kinas vicepremierminister mulighed for at sætte ord på de nye spændinger mellem økonomi, sikkerhed og handel. Især forholdet mellem USA og Europa, og håndteringen af Grønland spørgsmålet, vil blive fulgt tæt, både politisk og markedsmæssigt.
Samtidig kan der når som helst komme nyt om, hvem Trump vil nominere som næste formand for den amerikanske centralbank, når Jerome Powells periode udløber. Spekulationerne er allerede i fuld gang, og flere navne cirkulerer, hvilket bidrager til usikkerheden omkring Federal Reserves fremtidige kurs. Også juridisk kan ugen byde på vigtige signaler, hvis Højesteret vælger at tage stilling til lovgrundlaget for nogle af de seneste toldtiltag eller til sager, der berører centralbankens uafhængighed. Afklaring vil kunne dæmpe støjen, mens yderligere udskydelser blot vil forlænge usikkerheden.
På datafronten bliver ugen relativt let.
I USA rettes fokus mod PCE-inflationen og forbrugertilliden fra University of Michigan, som begge er centrale pejlemærker for Federal Reserve. Derudover offentliggøres de første foreløbige PMI-tal for januar i både USA, euroområdet og Storbritannien, som vil give en tidlig indikation af, hvordan væksten har udviklet sig ved årets start. Forventningen er, at billedet fortsat er præget af moderat, men stabil fremgang. Samtidig kommer der inflationstal fra blandt andet Storbritannien, Japan og Canada, ligesom Tyskland offentliggør ZEW-indekset, der giver indblik i de finansielle aktørers forventninger til den tyske økonomi.
I Asien rettes opmærksomheden mod Kina, hvor BNP-tallene for fjerde kvartal ventes at vise en vækst omkring 4,5 procent, hvilket vil bringe den samlede vækst i 2025 tæt på myndighedernes målsætning. I Japan ventes centralbanken at holde renten uændret efter den seneste forhøjelse, mens politisk usikkerhed kan komme i fokus, hvis premierminister Sanae Takaichi vælger formelt at udskrive valg.
Afkast (i DKK) – sidste uge
🔎 Afsluttende refleksion:
Situationen omkring Grønland har i weekenden udviklet sig til en alvorlig geopolitisk konflikt med klare økonomiske og diplomatiske konsekvenser. Lørdag eskalerede præsident Trump debatten markant, da han annoncerede planer om at indføre en told på 10 procent på varer fra Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Finland og Storbritannien fra 1. februar. Toldsatsen skal efter planen hæves til 25 procent fra 1. juni, hvis USA ikke opnår en aftale om at købe Grønland.
Trump har igen koblet spørgsmålet direkte til amerikanske sikkerhedsinteresser i Arktis og gjort det klart, at handelspolitik anvendes som pressionsmiddel.
Reaktionen i Europa har været usædvanligt samlet og kontant. De berørte lande udsendte en fælles erklæring, hvor de udtrykte fuld og uforbeholden støtte til Danmark og Grønland og advarede om, at amerikanske toldtrusler mod allierede udgør en alvorlig risiko for de transatlantiske relationer. Flere europæiske ledere har fremhævet, at Grønlands fremtid ikke er til forhandling, og at suverænitet og selvbestemmelse er grundlæggende principper.
Søndag aften blev der afholdt hastemøde i Bruxelles, hvor EU-landene enedes om i første omgang at prioritere dialog og diplomati frem mod 1. februar. Samtidig blev en række mulige modsvar lagt på bordet, hvis tolden træder i kraft. Det gælder blandt andet brugen af EU’s anti-coercion instrument, som kan begrænse amerikanske virksomheders adgang til det indre marked, samt en genaktivering af en omfattende gengældelsespakke med modtold på amerikanske varer, som tidligere er blevet forberedt i forbindelse med handelskonflikter med USA.
Der ventes i de kommende dage et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd, hvor en mere samlet og politisk forankret europæisk linje kan blive fastlagt.
Samlet set har Grønland-sagen bevæget sig fra at være et politisk særudspil til at blive en reel stresstest for forholdet mellem USA, Europa og NATO. Spørgsmålet handler nu ikke kun om handel og told, men om allianceforpligtelser, geopolitisk magt og Europas evne til at stå samlet over for økonomisk pres.
De kommende dage, med både europæiske topmøder og internationale møder i Davos, bliver afgørende for, om konflikten bevæger sig i retning af deeskalation eller fastlåses i et mere konfrontatorisk spor.
