Ugens Økonomiske Oversigt – Uge 36 & Uge 37

september 8, 2025

Ugens tema er afmatningen på det amerikanske arbejdsmarked – og hvad det betyder for Federal Reserves rentebeslutning. De seneste nøgletal peger på et tydeligt skifte i beskæftigelsen, hvilket allerede har sat sig i markedsforventningerne til mere aggressive rentenedsættelser.

Det politiske spil omkring Federal Reserve er blevet stadig mere intenst. Præsident Trump har bekræftet, at han vil anmode Højesteret om at omgøre en dom, der fjerner grundlaget for hans toldpolitik.

Samtidig er retssagen mod Fed-guvernør Lisa Cook og centralbankens ledelse i gang, mens feltet af mulige efterfølgere til Jerome Powell nu er snævret ind til 3 personer. Høringen af Stephen Miran i Senatet forløb uden dramatik, hvilket øger sandsynligheden for, at han kan nå at træde ind i FOMC inden næste rentemøde midt på måneden.

Markederne har allerede reageret: en rentenedsættelse på 25 basispoint er nu fuldt indregnet, og sandsynligheden for tre sænkninger inden årets udgang er steget til næsten 80 %.

Ugen der gik (TLDR)

  • USA: Meget svag jobrapport i august (kun +22.000 jobs) driver markederne mod forventning om rentenedsættelse – måske endda 50 bp.
  • Arbejdsløshedsdata: ADP-rapport, JOLTS og Beige Book underbygger afkøling af arbejdsmarkedet.
  • Kina: CPI i juli var 0,0 % – deflation risikerer fortsat at præge økonomien.

Ugen der kommer

I USA retter markederne blikket mod de vigtige inflationstal. Torsdag offentliggøres CPI for august, hvor kerneinflationen ventes at stige 0,3 % m/m. Onsdag kommer PPI-tallene, og med sidste uges svage jobrapport i bagagen kan selv små afvigelser få stor betydning for forventningerne til Federal Reserves næste rentebeslutning.

I eurozonen er fokus rettet mod denne uges møde i ECB. Inflationen ligger stabilt tæt på målsætningen, men det høje prispres i servicesektoren står i kontrast til de svage vækstudsigter. Markederne vil derfor lytte efter signaler om, hvordan centralbanken balancerer mellem inflationsbekæmpelse og frygten for finansiel uro.

Fra Kina får vi både handelsstatistik og nye inflationsdata, som vil give indsigt i, hvor hårdt økonomien mærker de amerikanske toldsatser, og om risikoen for deflation fortsat hænger over verdens næststørste økonomi.

I Japan offentliggøres de endelige BNP-tal for 2. kvartal, mens Rusland leverer friske inflationsdata. Samtidig kommer nye nøgletal for industriproduktionen i Tyskland og Storbritannien, herunder det britiske BNP for juli, som kan være med til at tegne et billede af aktivitetsniveauet i Europa.

Endelig bliver Latinamerika også en vigtig brik i den globale datakalender, når Argentina, Brasilien og Mexico alle offentliggør inflationsdata i løbet af ugen.

Afkast (i DKK) – sidste uge

💲 USA

  • Industrien sender blandede signaler: ISM-indekset steg kun marginalt til 48,7 i august (fortsat under 50), men PMI-tallene viste den stærkeste fremgang siden 2022 med et niveau på 53, drevet af produktion og nye ordrer. USD svækkedes en smule efter ISM-rapporten.
  • Køligere arbejdsmarked: Antallet af ledige stillinger faldt til 7,18 mio. i juli – laveste i 10 måneder – og der er nu flere arbejdsløse end ledige jobs for første gang i 4 år. Beige Book meldte om flad beskæftigelse, afdæmpet forbrugerpriser men stigende indkøbspriser pga. told, hvilket kan presse inflationen op igen.
  • ADP-rapporten skuffer: Kun 54.000 nye jobs i august mod 106.000 måneden før. Det styrker markedets forventning om en snarlig rentenedsættelse. To-årige renter faldt til laveste niveau i et år, og der er næsten fuldt indpriset en rentenedsættelse allerede i september.
  • US Jobrapport: I august blev der kun skabt 22.000 job uden for landbruget vs. 75.000 forventet. Arbejdsløsheden til 4,3 % = det højeste niveau siden okt. 2021.
  • Servicesektoren holder hånden under økonomien: ISM services PMI steg til 52,0 fra 50,1, med solid vækst i ordrer og aktivitet.

💶 Eurozonen

  • Rekordlav arbejdsløshed: Faldt til 6,2 % i juli, det laveste niveau nogensinde målt. Ungdomsarbejdsløsheden er også rekordlav på 13,9 %.
  • Fremgang i industrien: PMI revideret op til 50,7, især drevet af Frankrig.
  • Renterne under pres: Politisk uro, svage offentlige finanser og højere inflationstal har løftet lange renter. Den franske 30-årige rente er nu på det højeste niveau i over 15 år.
  • Inflationen stabil tæt på målet: Kerneinflationen uændret på 2,3 % å/å, mens den samlede steg til 2,1 %. Servicepriser holder inflationen høj, men aftagende lønvækst og lavere oliepriser peger på yderligere normalisering.
  • BNP steg med 0,1 % i andet kvartal. Det er den laveste vækst siden Q4-2023. På årsbasis blev væksten 1,5 %.

🐉 Kina

  • CPI for juli var præcis 0,0 % – lav inflation, men risiko for deflation i horisonten
  • Prognoser tyder på fortsat økonomiske udfordringer og usikkerhed fra både tariffer og indenlandsk efterspørgsel

🌍 Globalt

Japan

  • Bank of Japans viceguvernør signalerede flere renteforhøjelser, understøttet af stigende priser og bedre økonomisk momentum.
  • Lønningerne stiger: Reale lønstigninger på 0,5 % i juli – første gang i år i plus.
  • Toldlempelser fra USA: Trump underskrev en toldaftale med Japan, hvor satserne på biler og reservedele reduceres fra 27,5 % til 15 %. Det giver betydelig lettelse for japanske eksportører, især Toyota, og mindsker handelspolitisk usikkerhed.

🔎 Afsluttende refleksion

Når et arbejdsmarked, der i årevis har været motoren bag amerikansk vækst, pludselig begynder at køle af, ændrer spillereglerne sig. Investorer og virksomheder er vant til, at en stærk beskæftigelse understøtter forbrug og vækst – men når jobskabelsen bremser, som vi har set i august, sætter det gang i helt andre overvejelser.

På kort sigt giver det forventninger om lavere renter, hvilket kan løfte aktiemarkederne og give fornyet medvind til obligationsinvestorer. Men på længere sigt rejser det spørgsmålet: er afmatningen blot en naturlig opbremsning efter flere års fremgang – eller er vi på vej ind i en mere strukturel svækkelse af amerikansk økonomi?

Kombinationen af politisk pres på Federal Reserve, stigende toldsatser og et svækket arbejdsmarked gør netop nu situationen mere kompleks end på noget tidspunkt siden pandemien. Det understreger, at markederne ikke kun reagerer på de enkelte datapunkter, men på helheden: hvor robust er væksten, og kan centralbankerne navigere uden at miste troværdigheden?