Inflationen tog en anelse fart i august på tværs af de store økonomier, men stadig i et tempo, der ikke ryster markederne. I eurozonen ligger både inflationen tæt på 2 %.
I USA trak svagere arbejdsmarkedsindikatorer renterne ned og de 10-årige rente dykkede under 4 %.
Samtidig nåede S&P 500 og Nasdaq nye rekorder – og guldet fulgte med, hvilket understreger de brudte korrelationer. Den store BLS-revision af arbejdsmarkedstallene halverede jobvæksten og skabt et andet syn på den amerikanske økonomis momentum. CPI endte omtrent som ventet, PPI skuffede nedad. Samlet set understøttende for en forestående Fed-rentenedsættelse.
I eurozonen holdt ECB renten uændret og signalerede mere balancerede vækstrisici, mens Frankrigs politiske usikkerhed udvidede rentespændet og pressede kreditvurderingen. Interessant nok handler visse franske selskaber nu med lavere kreditspænd end selve staten.
Olieprisen forblev bemærkelsesværdigt stabil trods geopolitisk uro.
Ugen der kommer
Den kommende uge bliver præget af en række centrale nøgletal og rentemøder, som tilsammen giver markederne vigtig indsigt i både inflationsudviklingen og den globale vækstdynamik.
Inflation og renter er fortsat i fokus – især i Storbritannien og USA, hvor nye tal for forbrugerpriser og detailsalg bliver afgørende for centralbankernes næste skridt.
I USA retter blikket sig mod FOMC på onsdag, hvor scenen er sat for årets første rentenedsættelse efter pausen siden december. Det sidste datapunkt før mødet viste en CPI-stigning på 0,4% m/m. Markedsfokus er dog i endnu højere grad flyttet til arbejdsmarkedet. Her overraskede de ugentlige førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse negativt med 263.000 i første uge af september, det højeste siden 2021. Allerede før denne udvikling var en rentenedsættelse næste uge fuldt indpriset, og forventningerne om yderligere to sænkninger senere på året vinder frem.
I Storbritannien peger de seneste løntal og inflationstal på, at presset fra priserne ikke helt er væk endnu – og det kan holde Bank of England i et stramt pengepolitisk spor, trods begyndende tegn på økonomisk afmatning.
I Eurozonen og Tyskland bliver fokus især rettet mod industriproduktion, inflation og ZEW-tillidsdata. Her forsøger markedet at vurdere, om regionen kan komme igennem stagnationen uden yderligere politisk stimulus – samtidig med, at flere ECB-medlemmer, herunder Lagarde og Schnabel, er på talerstolen flere gange i løbet af ugen.
Kina starter ugen med en opdatering på industriaktivitet, detailsalg og investeringer, som tilsammen giver et nyt blik på styrken i den økonomiske genopretning. De forventede svagt lavere tal kan bekræfte billedet af en økonomi, der stadig kæmper for at finde fodfæste.
Afkast (i DKK) – sidste uge
💲 USA
- Jobrevision: Foreløbig NFP-benchmark nedjusterede jobvæksten med −911.000 i perioden apr. 2024–mar. 2025. Gennemsnittet faldt fra 149k til 72k pr. måned. Væksten er nu næsten udelukkende drevet af job under sundhed/uddannelse imens handels- og industrisektorerne trak ned.
- Fed & uafhængighed: Domstollen blokerede midlertidigt forsøget på at fjerne Fed-guvernør Lisa Cook. Trump-administrationen har anket. Stephen Miran er godkendt i Senatets bankkomité til en midlertidig plads i FED
- Inflation: CPI +0,4 % m/m (kerne +0,3 % m/m). Ingen klare tegn på told-“pass-through” til services. PPI overraskede lavt (−0,1 % m/m ex. energi/fødevarer), hvilket understøtter lavere renter.
- Arbejdsmarked nu: Initial claims steg til 263k – højeste siden 2021.
💶 Eurozonen
- ECB fastholdte renten på 2%: Som ventet holdt ECB renten uændret på 2%, da inflationen nu ligger tæt på målsætningen. Prognoserne peger på højere vækst i 2025, mens forventningerne til inflationen i 2027 blev nedjusteret til 1,9% (tidl. 2,0%) og kerneinflationen til 1,8% (tidl. 1,9%). Lagarde fremhævede for første gang siden 2023, at risiciene for væksten er blevet mere balancerede, blandt andet fordi toldaftalen med USA har skabt lidt mere klarhed. Hun understregede dog, at ECB fortsat vil vurdere rentevejen fra møde til møde.
- Frankrig: Macron udpeger Sébastien Lecornu som ny premierminister – den femte på to år. Mindretalsregeringens opgave er at lave finanspolitiske opstramninger trods strejker og med lav parlamentarisk opbakning.
- Tyskland: Industriproduktion vendte tilbage til vækst (+1,3 % m/m) imens handelsoverskuddet snævrede ind på svagere eksport – især til ikke-EU-markeder.
- Sentiment: Sentix faldt mere end ventet = svag start på september for forbrugertillid.
- Danmark: Eksporten steg 3,3 % i juli og Kerneinflationen tiltog til 2,3 % (højeste siden jan-24).
🐉 Kina
- Kinesisk eksport bremser op: Eksporten steg 4,4% å/å i august (fra 7,2% i juli), mens importen kun voksede 1,3%. Begge tal var under forventning.
- Inflationen tilbage i minus: CPI faldt til -0,4% å/å, den største nedgang i et halvt år, drevet af lavere fødevarepriser. Til gengæld steg kerneinflationen til 0,9% – højeste niveau i 18 måneder – mens producentpriserne fortsat peger på overkapacitet og svag efterspørgsel.
🌍 Globalt
- Japan: Premierminister Shigeru Ishiba trådte tilbage efter interne magtkampe i regeringspartiet
- Mellemøsten: Israel angreb Hamas i Qatar, hvilket udløste bred international fordømmelse. Angrebet kan ses som et forsøg på at presse våbenhvileforhandlingerne, men olieprisen reagerede kun svagt.
- Østeuropa: NATO-jagerfly nedskød russiske droner over polsk luftrum. Episoden blev kaldt en “provokation” af Polens premierminister og har udløst krav om konsultationer under NATO-traktatens artikel 4.
- Handelskrig: Mexico vil hæve bil-told på Kina og andre ikke-frihandelslande til 50% – et skridt, der tolkes som eftergivenhed over for amerikansk pres.
🔎 Afsluttende refleksion
De mest dystre spådomme om Trumps toldkrig og dens konsekvenser for verdensøkonomien er indtil videre gjort til skamme. Handlen flyder stadig, væksten er intakt, og de globale markeder er ikke kollapset, som mange ellers frygtede. Den værste storm er foreløbig udeblevet.
Det skyldes ikke mindst, at mange lande har valgt en pragmatisk tilgang. Toldmuren er blevet højere, ja, men den har ikke lukket verden ned.
Alligevel ulmer usikkerheden. For selv om væksten har holdt stand, og trods fornyet optimisme i Europa, er der klare tegn på, at den amerikanske økonomi er på vej ned i gear. Forbrugernes købekraft udhules af højere importpriser, og den politiske indblanding i centrale institutioner som centralbanken og statistikbureauerne er dybt bekymrende.
Når tilliden til de økonomiske institutioner svækkes øges risikoen for dårlige beslutninger.
Herhjemme har Danmarks Statistik med sine kraftige revisioner af BNP skabt tvivl om, hvor sund dansk økonomi egentlig er. Fra en fortælling om mirakuløs vækst er vi nu landet i et mere nøgternt billede: Uden medicinalindustrien havde økonomien reelt stået stille i årevis.
Men vi står ikke helt uden styring. Andre nøgletal – som beskæftigelse, detailsalg og boligmarked – viser stadig liv og fremgang. De fortæller en historie om en økonomi, der trods alt klarer sig bedre end frygten tilsiger.
Så selvom verdensordenen ændrer sig og vi føler usikkerheden er blevet mere permanent er der fortsat grund til at være optimistiske.
