Ugens økonomiske overblik er klar, hvor vi bl.a. vender de seneste nøgletal samt udviklingen på den geopolitiske scene.
God læsning og god uge ☕
Ugen der gik
De finansielle markeder var i den forgangne uge præget af markant volatilitet, hvor politiske udmeldinger igen satte retningen for både risikovillighed og kapitalstrømme. Præsident Trumps gentagne trusler om nye toldsatser mod europæiske lande, kombineret med stigende geopolitiske spændinger omkring Iran, skabte i løbet af ugen en tydelig uro i markederne. Usikkerheden blev yderligere forstærket hen over weekenden, da Trump varslede 100 procent told på canadiske varer, hvis Canada indgår en handelsaftale med Kina. Den samlede effekt har været et klassisk skift mod sikre aktiver, hvor guldprisen steg til nye rekordniveauer over 5.000 dollar pr. ounce, svarende til en stigning på mere end 10 procent på blot én uge.
Midt i støjen fra geopolitikken viste de underliggende økonomiske data dog fortsat en bemærkelsesværdig robusthed, særligt i USA. Forbruget steg med 0,5 procent i december, væksten i tredje kvartal blev opjusteret til hele 4,4 procent, og forbrugertilliden nåede det højeste niveau i fem måneder. Samtidig landede den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, PCE-inflationen, præcis som ventet på 2,8 procent, både for kerne- og samlet inflation. Det har været med til at understøtte fortællingen om, at økonomien fortsat kan absorbere høje renter, selv om markederne nu stort set har priset enhver rentesænkning ud, indtil der er klarhed om en ny centralbankchef.
I Europa var billedet mere nuanceret, men overordnet positivt. Aktiviteten overraskede til den bedre side i både eurozonen og Storbritannien, og den tyske ZEW-indikator for investortillid steg til det højeste niveau siden sommeren 2021. Inflationen i eurozonen faldt til 1,9 procent i december og kom dermed for første gang siden foråret under ECB’s målsætning, mens kerneinflationen fortsatte sit langsomme fald. Samtidig lurer der usikkerhed frem mod årets start, hvor midlertidige momsændringer og stigende energipriser kan forstyrre inflationsbilledet i de kommende måneder.
I Kina aftog væksten i fjerde kvartal til 4,5 procent, den laveste i tre år, men stadig marginalt bedre end forventet. Industriproduktionen overraskede positivt, mens detailsalget skuffede markant, hvilket igen understreger, at det kinesiske opsving fortsat er ujævnt og i høj grad hæmmet af et svagt privatforbrug og et presset boligmarked. Japan bød på sin side på nye politiske og finansielle spændinger, efter at premierministeren udskrev valg og lovede skattelettelser. Det sendte de lange japanske renter op på det højeste niveau i næsten tre årtier og øgede spekulationerne om fremtidige valutainterventioner.
Mod slutningen af ugen lettede stemningen en smule, da Trump på World Economic Forum i Davos nedtonede de militære aspekter i Grønlands-debatten og efterfølgende trak truslen om nye EU-toldsatser tilbage. Det udløste en kortvarig lettelsesrally i aktier, en stærkere dollar og et fald i guldprisen, men ændrede ikke ved det overordnede billede af et marked, der fortsat er ekstremt følsomt over for politiske signaler.
Ugen der kommer
I den kommende uge samler markedets opmærksomhed sig næsten entydigt om onsdagens rentemøde i den amerikanske centralbank. Styringsrenten ventes med meget høj sandsynlighed fastholdt på 3,75 procent, men det er ikke selve rentebeslutningen, der er i fokus. Investorerne vil i stedet nærlæse formuleringerne i rentemeddelelsen og lytte intenst til Jerome Powells efterfølgende pressekonference for signaler om, hvornår den næste rentesænkning realistisk kan komme. Det sker i en kontekst, hvor det politiske pres på centralbanken er usædvanligt højt, og hvor Powell for første gang møder pressen siden sin markante udmelding om, at administrationen forsøger at påvirke pengepolitikken og udfordre centralbankens uafhængighed.
Selv om politiske begivenheder igen hurtigt kan stjæle rampelyset, er FOMC-mødet ugens klart vigtigste begivenhed set fra et markedsmæssigt perspektiv. Spørgsmål om centralbankens handlefrihed, de juridiske rammer for præsidentens beføjelser og den fremtidige kurs for pengepolitikken vil sandsynligvis fylde lige så meget som de økonomiske nøgletal. Samtidig intensiveres forhandlingerne i USA om at undgå en delvis nedlukning af den offentlige sektor, mens Højesteret kan komme med afgørelser, der både berører toldpolitikken og spørgsmålet om, hvorvidt præsidenten kan afskedige medlemmer af centralbanken.
Derudover kommer der fra USA en bred vifte af data om inflation i producentleddet, forbrugertillid, produktivitet og ordreindgang i industrien. Hertil kommer udmeldinger fra flere amerikanske centralbankmedlemmer efter rentemødet, som kan være med til at finjustere markedets forventninger.
I Europa rettes blikket mod de første inflationsdata for januar, hvor tal fra blandt andet Tyskland og Spanien offentliggøres fredag. Forventningen er, at inflationen i eurozonen falder yderligere til omkring 1,7 procent på årsbasis, primært som følge af lavere energipriser end for et år siden. ECB vil dog især fokusere på kerneinflationen, som ventes at være mere sejlivet. Usikkerheden er samtidig større end normalt for en januarmåned, da midlertidige momsændringer trækker i hver sin retning, og fordi energipriserne igen er begyndt at stige som følge af koldt vejr og relativt lave gaslagre. Ugen byder derudover på en tæt strøm af europæiske nøgletal, herunder BNP-tal for eurozonen og de største medlemslande samt den tyske IFO-indikator, som kan give et mere klart billede af vækstudsigterne ved indgangen til året MM_230126.
Fra Asien kommer der nye PMI-tal fra Kina, som vil blive brugt til at vurdere, om den seneste stabilisering i industrien kan fastholdes,
Endelig bevæger vi os ind i to af de mest intense uger i regnskabssæsonen. Flere af verdens største selskaber åbner bøgerne, herunder Apple, Meta, Microsoft og Tesla, som samlet set kan få stor betydning for stemningen på aktiemarkederne.
Også energisektoren er i fokus med regnskaber fra Chevron og ExxonMobil, som kan give indblik i, hvordan højere energipriser og geopolitisk usikkerhed slår igennem på indtjeningen. Samlet set tegner ugen til at blive et vigtigt pejlemærke for både rente-, aktie- og valutamarkederne.
Afkast (i DKK) – sidste uge
🔎 Afsluttende refleksion:
Den forgangne uge illustrerede med stor tydelighed den spænding, som i øjeblikket præger de finansielle markeder, hvor stærke makroøkonomiske fundamenter konstant udfordres af politiske og geopolitiske impulser. På overfladen dominerede toldtrusler, Grønland, Iran og handelskonflikter markedsstemningen og udløste markante bevægelser i sikre aktiver som guld. Under overfladen fortsatte økonomien imidlertid med at vise bemærkelsesværdig robusthed, særligt i USA, hvor vækst, forbrug og inflation fortsat peger på en økonomi, der kan bære et højt renteniveau længere end tidligere antaget. Det skaber et marked, der på én gang er nervøst og modstandsdygtigt.
Ser man fremad, bliver kontrasten mellem kortsigtet usikkerhed og mere langsigtede strukturelle drivkræfter endnu tydeligere. Der er solide argumenter for, at 2026 kan byde på pæn økonomisk vækst, især hvis Europa formår at omsætte de mange positive forudsætninger til reel aktivitet. Det finanspolitiske kursskifte i Tyskland er potentielt den vigtigste katalysator. Store investeringer i forsvar og infrastruktur kan løfte væksten direkte og samtidig skabe positive afledte effekter på tværs af EU. Sammenholdt med stigende reallønninger, høj opsparing og begyndende bedring i kreditgivningen ligger der et betydeligt latent vækstpotentiale i de europæiske husholdninger og virksomheder.
Samtidig er billedet langt fra entydigt positivt. Handelspolitik forbliver en central risikofaktor, og Europa er strukturelt mere sårbar over for told og handelsbarrierer end USA. Hertil kommer politisk risiko, særligt i Frankrig, samt en energisituation, der igen har vist sig skrøbelig med stigende gaspriser og lave lagre. Disse forhold lægger en dæmper på investorernes villighed til at prise et stærkt europæisk opsving fuldt ind allerede nu.
I et globalt perspektiv bliver Europas udfordringer endnu mere tydelige. USA og Kina bevæger sig fremad med høj produktivitet, innovation og massive investeringer i fremtidens teknologier, mens Europa presses af demografi, højere energiomkostninger og langsom reformtempo. Det betyder, at selv med et cyklisk opsving i 2026 vil den langsigtede vækst sandsynligvis forblive afdæmpet, medmindre produktivitetsudviklingen for alvor tager fart.
Ugens vigtigste refleksion er derfor, at markederne i stigende grad balancerer mellem håb og realisme. De kortsigtede bevægelser styres af politiske overskrifter og centralbankkommunikation, mens de langsigtede afkast fortsat vil afhænge af strukturelle reformer, investeringer og evnen til at omsætte potentiale til faktisk vækst. Det stiller høje krav til investorer om både disciplin, risikospredning og evnen til at se igennem den støj, der uvægerligt vil præge markederne i tiden fremover.
