Ugens Økonomiske Oversigt – Uge 40 / 41

God formiddag– og velkommen til denne uges økonomiske overblik.

TLDR: Ugen der gik

Risikoappetitten steg trods amerikansk regeringsnedlukning. US-arbejdsmarkedet sendte blandede signaler: ADP (privat lønrapport) og Challenger (ansættelsesplaner) pegede nedad, mens JOLTS (jobåbninger) var tæt på forventning.

ISM fremstilling holdt omkring 49 = lavere aktivitet, men ingen brat opbremsning. Nedlukningen betyder, at den officielle jobrapport for september ikke udkommer nu, hvilket øger risikoen omkring arbejdsmarkedet og skubber fokus tilbage på Fed. Generelt øgede de nøgletal der kom oddsene for en rentenedsættelse i oktober. Fed’s uafhængighed fik et symbolsk løft, da Højesteret midlertidigt blokerede forsøget på at afskedige guvernør Lisa Cook.

Amerikanske aktier noterede nye rekorder, drevet af AI-optimisme efter OpenAI’s kapitalrejsning på 6,6 mia. USD, der prisfastsatte selskabet omkring 500 mia. USD. “AI-infrastruktur” og vækstaktier trak markedet.

Japan: Pro-stimulus-kandidaten Sanae Takaichi vandt LDP’s lederskab og er på vej til at blive landets første kvindelige premierminister. Nikkei steg knap 5 % mandag, mens yennen svækkedes ca. 2 % på forventning om større finanspolitik.

Ugen der kommer

Inflation og pengepolitik bliver fortsat en afgørende faktor i den kommende uge. Friske data fra blandt andet den tyske forbrugerprisindeks (CPI) og norsk inflation kan give nye indikationer af, hvor aggressivt centralbankerne vil agere fremadrettet. Samtidig vil investorer have skarpt øje på FOMC-referatet og udtalelser fra ledende medlemmer af den amerikanske centralbank, da disse kan give vigtig indsigt i retorikken omkring både renteniveauer og eventuelle ændringer i kvantitative tiltag.

På vækstfronten bliver det især interessant at følge industri- og ordredata fra Tyskland og eurozonen. De fungerer som pejlemærker for, om vækstmomentum er ved at bremse op eller stadig holder stand. Her kan også Sentix-indekset for investorernes tillid give en fornemmelse af den overordnede stemning blandt markedsaktørerne i euroområdet.

Valutamarkederne vil sandsynligvis være følsomme over for pengepolitiske signaler. Forholdet mellem euro og dollar kan svinge markant, alt efter hvilke signaler henholdsvis ECB og Fed sender.

Afkast (i DKK) – sidste uge

💲 USA

• Regeringsnedlukningen fortsætter, og manglen på ny data gør det sværere for investorer og centralbanken at aflæse konjunkturen. Markederne indpriser nu omkring 90 % sandsynlighed for en rentenedsættelse i oktober og yderligere 70 % chance for en gentagelse i december.
• Præsident Trump annoncerede nye toldsatser på 10 % på importeret tømmer og 25 % på møbler med start den 14. oktober. Hvis der ikke opnås handelsaftaler, vil tarifferne stige yderligere i januar. Tiltaget rammer særligt bolig- og forbrugersektoren og kan på sigt presse priserne op, men effekten vurderes at blive gradvis – ikke akut inflationsdrivende.
• På arbejdsmarkedet var signalerne svage. ADP-rapporten viste et overraskende fald på 32.000 private jobs i september, mod forventet stigning på 50.000 – det første tilfælde af to på hinanden følgende måneder med jobtab siden COVID-krisen. Samtidig bekræftede JOLTs-data, at antallet af ledige stillinger steg marginalt til 7,23 mio., mens forholdet mellem jobåbninger og arbejdsløse forblev tæt på balance (0,98). Det vidner om et arbejdsmarked, der køler af – men ikke kollapser.
• Også i industrien peger tallene nedad: Chicago PMI faldt til 40,6 i september, langt under forventningerne, mens ISM Services PMI landede på 50,0 (fra 52,0), hvilket indikerer stilstand i servicesektoren. Nye ordrer faldt, beskæftigelsen forblev i kontraktion, og prispresset steg yderligere – en uheldig kombination for Fed, der forsøger at balancere inflation og vækst.
• Politisk fik centralbankens uafhængighed en sjælden sejr, da Højesteret midlertidigt blokerede Trumps forsøg på at afsætte Fed-guvernør Lisa Cook, hvilket udskyder sagen til januar 2026. Hun deltager dermed i næste FOMC-møde – et vigtigt signal om, at Fed fortsat skal kunne træffe beslutninger på baggrund af økonomiske realiteter, ikke politisk pres.

💶 Eurozonen

• Inflationen i eurozonen steg som ventet i september, men uden nye bekymringer for Den Europæiske Centralbank. Samlet inflation landede på 2,2 % mod 2,0 % måneden før, primært drevet af effekter på energi, mens kerneinflationen – som udelukker energi og fødevarer – forblev stabil på 2,3 %. Det bekræfter billedet af et prisniveau, der har stabiliseret sig omkring ECB’s målsætning, og som giver centralbanken plads til at holde en afventende kurs resten af året.
• Udviklingen var dog ujævn på tværs af regionen. Tysk inflation steg til 2,4 %, mens Italien lå på 1,8 % og Frankrig på 1,2 %, det højeste niveau siden januar. Den franske stigning skyldtes især højere servicepriser (2,4 % mod 2,1 % i august) og et mindre fald i energipriserne, hvilket dæmpede deflationseffekten fra energimarkedet.
• På industrisiden blev HCOB Manufacturing PMI for eurozonen revideret op til 49,8 fra 49,5, drevet af stærkere tyske tal. Det ændrer dog ikke helhedsbilledet: industrien mister momentum, og nye ordrer fortsætter med at falde, mens produktionen holdes kunstigt oppe af efterslæb og lageropbygning. Den positive impuls fra tidligere rentenedsættelser er begyndt at aftage, og de fleste prognoser peger nu mod svag vækst på omkring 0,1 % pr. kvartal i både tredje og fjerde kvartal.
• På arbejdsmarkedet steg arbejdsløsheden svagt til 6,3 % fra 6,2 %, men niveauet er fortsat historisk lavt. Tyskland (3,7 %) og Holland (3,9 %) har stadig blandt de laveste rater, mens Spanien (10,3 %) og Frankrig (7,5 %) trækker op i gennemsnittet.
• Samtidig signalerer EU-Kommissionen en mere protektionistisk linje ved at foreslå en halvering af stålimportkvoter og told på 50 % på overskydende mængder – et skridt, der bringer EU tættere på USA’s tilgang til handelspolitik.

🐉 Kina

• De seneste kinesiske nøgletal tegnede et billede af en økonomi, der gradvist stabiliserer sig efter et svagt sommerkvartal. Både de officielle og private PMI-tal (indkøbschefernes indeks) overraskede positivt i september og peger på, at industrien igen er på vej mod ekspansion.
• Den officielle NBS Manufacturing PMI steg til 49,8 fra 49,4 (forventet 49,6), mens den private RatingDog Manufacturing PMI, som i højere grad afspejler små og mellemstore virksomheder, øftede sig til 51,2 fra 50,5. Det er det højeste niveau siden februar og markerer en klar vending i forhold til sommerens svaghed. Fremgangen blev især drevet af stigende eksportordrer, der gik fra 49,4 til 51,0, hvilket indikerer, at kinesiske eksportører fortsat formår at klare sig overraskende godt, selv under presset fra de amerikanske toldsatser.
• På servicesiden faldt RatingDog Service PMI marginalt fra 53,0 til 52,9, men holder sig fortsat solidt over 50, hvilket signalerer fortsat vækst i den del af økonomien. Det samlede sammensatte PMI steg til 52,5 fra 51,9 og understreger, at aktiviteten bredt set er på vej opad.
• Bag tallene gemmer sig dog et to-delt vækstbillede: eksport og produktion trækker op, mens indenlandsk efterspørgsel stadig halter. Forbruget er svagt, og byggeri- og ejendomssektoren kæmper fortsat med lav aktivitet og stigende misligholdelser. Derfor står regeringen over for et dilemma – på den ene side viser tallene, at

🌍 Globalt

• Bank of Japan bevæger sig gradvist væk fra den ultralempelige pengepolitik, der har kendetegnet landet i årtier. På det seneste rentemøde signalerede centralbanken, at yderligere renteforhøjelser kan komme på tale, hvis de økonomiske prognoser holder stik. Flere medlemmer pegede på, at effekten af den første renteforhøjelse til 0,5 % har været “ekstremt begrænset”, og at risikoen for højere inflation nu overstiger risikoen for lavvækst.
• Centralbankchef Kazuo Ueda bekræftede fredag, at BoJ vil fortsætte med gradvise stramninger, i takt med at aktiviteten og priserne viser tegn på varig forbedring. Han anerkendte, at amerikanske toldsatser presser eksportørernes marginer, især i bilindustrien, men understregede, at der endnu ikke er tegn på bredere skade for beskæftigelse eller investeringer. Ueda fremhævede desuden, at over halvdelen af prisstigningerne i forbrugerindekset skyldes fødevarer, især ris, som er drevet af midlertidige udbudschok snarere end efterspørgsel – et vigtigt signal om, at BoJ fortsat ser inflationen som kontrollerbar, men ikke løst.
• Samtidig skete der et markant politisk skifte. I weekenden valgte regeringspartiet LDP Sanae Takaichi som ny leder – og dermed som Japans sandsynlige kommende premierminister. Takaichi er en Abenomics-loyalist, der står for en større finanspolitisk stimulans end sine modkandidater, og hun har åbnet for at sænke momsen for at støtte husholdningernes købekraft.
• I konflikten mellem Israel og Palæstina er der tegn på diplomatiske fremskridt. Præsident Trump mødtes i Washington med premierminister Netanyahu for at drøfte en amerikansk fredsplan bestående af 20 punkter for at afslutte Gaza-krigen. Planen indebærer en trinvist tilbagetog, gidseludveksling og afvæbning af Hamas. Hamas har ifølge flere kilder accepteret hovedpunkterne, men uenigheder om afvæbning og implementering gør udfaldet usikkert. Delegationer fra Israel, Hamas, USA og Qatar mødes i Egypten i denne uge for at forhandle de sidste detaljer på plads.