God efteårsferie til dem der skal nyde den – og velkommen til denne uges økonomiske overblik.
TLDR: Ugen der gik
Det, der begyndte som en stille uge på markederne, endte i et globalt politisk stormvejr.
Frankrig blev kastet ud i ny politisk uro, da premierminister Sébastien Lecornu trådte tilbage efter blot 26 dage på posten. En begivenhed, der midlertidigt sendte franske statsrenter i vejret, før optimismen vendte tilbage mod slutningen af ugen.
I Mellemøsten skete der et sjældent gennembrud: Israel og Hamas har officielt accepteret Trumps 20-punkts fredsplan for Gaza. Den første fase indebærer en våbenhvile, udveksling af gidsler og gradvis israelsk tilbagetrækning. Aftalen beskrives som en stor diplomatisk sejr for Trump, men de næste uger bliver afgørende for, om parterne faktisk kan holde sig til planen. Særligt når forhandlingerne om afvæbning og en international sikkerhedsstyrke begynder.
I USA er effekten af regeringsnedlukningen begyndt at mærkes, da vigtige nøgletal ikke længere opdateres. Markederne tager det foreløbigt roligt – mange ser tværtimod øget sandsynlighed for flere rentenedsættelser fra Federal Reserve. Men roen blev kortvarigt brudt fredag aften, da Trump truede med nye toldsatser på 100 % mod Kina som svar på Beijings eksportkontroller på sjældne jordarter – et råstofområde, hvor Kina dominerer globalt. Kina har nemlig varslet, at alle produkter, der indeholder mere end 0,1 % kinesiske “rare earths”, fremover kræver regeringsgodkendelse før eksport. Det rammer alt fra halvlederproduktion til grøn teknologi og lægger yderligere pres på forsyningskæder i Vesten.
I weekenden forsøgte begge sider at dæmpe konflikten. Trump skrev, at “præsident Xi bare havde et dårligt øjeblik” og lovede, at “USA vil hjælpe Kina – ikke skade det.” Udtalelserne og efterfølgende kommentarer fra handelsrepræsentant Jamieson Greer antyder, at der foregår forhandlinger, og at toldforhøjelserne måske aldrig bliver til virkelighed.
Kryptomarkedet tog et hårdt slag fredag oven på KINA/Trump udmeldingerne. Bitcoin faldt 17 %, Ethereum 27 %. Men undervejs havde det meget større implikationer – læs om det til sidst!
Ugen der kommer
Den kommende uge bliver forholdsvis rolig på makrofronten.
Kina indleder ugen mandag med handelsbalancetal for september, som ventes at vise fortsat stærk eksportaktivitet drevet af globalt opsving i industrien. Onsdag følger inflationstallene (CPI og PPI), hvor forventningen er, at deflationstrykket aftager en smule. Data for kreditvækst ventes også i løbet af ugen som bliver et nøgleparameter for vurderingen af den kinesiske vækst.
I euroområdet bliver fokus især rettet mod det tyske ZEW-indeks tirsdag, som måler investorernes forventninger, samt endelige inflationstal fredag. Sidstnævnte vil give et mere præcist billede af prisudviklingen og dermed ECB’s næste skridt.
I Japan bliver der onsdag afholdt parlamentsafstemning om ny premierminister, imens der kommer tal for maskinordrer og industriproduktion.
I Storbritannien offentliggøres tirsdag arbejdsmarkedsrapporten for august, hvor udviklingen i lønninger og beskæftigelse vil være central for Bank of Englands rentepolitik.
I USA får vi onsdag inflationstal for september, som formentlig bekræfter et fortsat moderat prisniveau omkring 3,1 % på både headline- og core-CPI. Torsdag følger producentpriser (PPI) og detaljeomsætning, som giver et tidligt fingerpeg om forbrugernes styrke i fjerde kvartal. Fredag rundes ugen af med boligbyggeri og industriproduktion, der kan indikere, hvor robust aktiviteten er trods højere renter.
Flere Fed-talere er desuden på programmet – herunder Powell, Bowman og Waller og markedet vil lytte efter signaler om, hvorvidt næste rentenedsættelse fortsat ligger i sigte senere på året.
Afkast (i DKK) – sidste uge
💲 USA
- Flere medlemmer af Federal Reserve sendte i denne uge blandede signaler forud for oktobermødet: Stephen Miran (Trumps mand) argumenterede for aggressive rentenedsættelser, da han mener, den “neutrale rente” er faldet. Kashkari advarede om stagflationsrisici, hvis jobmarkedet svækkes yderligere, mens inflationen holder sig omkring 3%. Bostic afviste, at arbejdsmarkedet er i krise, og pegede i stedet på strukturelle faktorer som lav immigration.
- Fed-referatet i onsdags viste, at flertallet i komitéen vurderer, at der nu er øget risiko for stigende arbejdsløshed, men stadig højere inflationsrisici. Flere medlemmer så derfor plads til yderligere rentenedsættelser inden årets udgang.
- Forbrugertilliden steg en anelse i oktober til 55,0, mens inflationsforventningerne på ét års sigt faldt til 4,6%.
💶 Eurozonen
- Ny politisk uro i Frankrig efter at premierminister Sébastien Lecornu meddelte sin afgang mindre end en måned efter sin udnævnelse. Fratrædelsen kommer blot én dag før, den nye regering skulle have været godkendt i Nationalforsamlingen. Præsident Emmanuel Macron står nu over for opgaven at udpege sin sjette premierminister siden valgsejren i 2022. Det øger sandsynligheden for nyvalg, og svækker udsigten til, at de planlagte sparetiltag bliver gennemført.
- Tysk industriproduktion faldt med hele 4,3% i august, det største fald siden marts 2022. Det vender den ellers positive udvikling fra juli og understreger, at Europas største økonomi fortsat befinder sig i en teknisk recession.
- På europæisk plan steg detailsalget dog marginalt (+0,1%), og investorernes tillid forbedredes markant ifølge Sentix-indekset, som nu er på det højeste niveau siden foråret.
🐉 Kina
- Kina indførte i denne uge nye eksportkontroller på sjældne jordarter og relaterede teknologier – med henvisning til “national sikkerhed”. Det betyder, at udenlandske virksomheder fremover skal søge regeringstilladelse for at eksportere produkter, der indeholder kinesiske sjældne jordarter, eller som er produceret med kinesisk teknologi. Tiltaget minder om de amerikanske chip-kontrolregler og skal forhindre brugen af kinesiske materialer i militære og strategiske produkter.
🌍 Globalt
- RBNZ sænkede renten mere end ventet – med 50 basispunkter til 2,5%. Centralbanken henviser til svag indenlandsk aktivitet og overskydende kapacitet i økonomien.
- Polen overraskede ligeledes med endnu en rentenedsættelse på 25 basispunkter til 4,5% hvilket var den tredje i træk.
- Japan oplevede sit ottende fald i reallønninger i træk, hvilket stiller spørgsmålstegn ved, om Bank of Japan kan fortsætte sine renteforhøjelser.
- Efter måneders intense forhandlinger har Israel og Hamas officielt accepteret Trumps 20-punktsplan for en fredsaftale i Gaza – en udvikling, der markerer et muligt vendepunkt i konflikten. Planens første fase omfatter en gensidig fangeudveksling samt en gradvis tilbagetrækning af israelske tropper fra Gazastriben. Ifølge Financial Times forventes de første gidsler at blive løsladt allerede mandag, mens våbenhvilen træder i kraft inden for 24 timer efter den formelle underskrivelse. Aftalen bliver af mange betragtet som en stor diplomatisk sejr for Donald Trump, der i længere tid har presset på for et gennembrud i regionen. Men bag overskrifterne gemmer sig betydelige udfordringer. Den virkelige prøve ligger i anden fase af planen, hvor parterne skal enes om afvæbning af Hamas, yderligere israelsk tilbagetrækning og ikke mindst rammerne for en international stabiliseringsstyrke, der skal overvåge sikkerheden i området.
🔎 Afsluttende refleksion
En massiv likvidering af positioner ramte kryptomarkedet fredag – og nogen shortede lige inden kaosset!
Fredag den 10. oktober blev en sort dag for kryptomarkedet. Bitcoin faldt 17 %, Ethereum styrtdykkede med 27 %, og over $3 milliarder blev likvideret på tværs af børser i det, der allerede nu omtales som en af de største tvangsafviklinger i kryptohistoriens nyere tid.
Ifølge Bloomberg blev mere end $3 milliarder likvideret på blot én time, mens CoinDesk rapporterede, at hele $1,6 milliarder af disse var long-positioner – altså gearede væddemål på, at markedet ville stige. Men markedet bevægede sig i den stik modsatte retning. Begivenheden betegnes som et ”rekordstort likviderings-event”, hvor over $19,5 milliarder blev fjernet fra markedets samlede værdi på få timer.
Hvad er en likvidering – og hvorfor skete det?
Når tradere handler med gearing (lånte midler), og markedet bevæger sig kraftigt imod deres position, bliver positionerne automatisk lukket af børserne for at dække det udlånte beløb. Det kaldes en likvidering – og sker typisk i situationer med høj volatilitet.
Likvideringerne skabte yderligere salgspres, hvilket førte til endnu flere likvideringer. Det udviklede sig hurtigt til en klassisk long squeeze, hvor priserne falder så hurtigt, at selv ellers sikre positioner bliver trukket med ned.
Og det hele begyndte med eskaleringen mellem Kina og Trump og den risk-off-stemning, der ramte de finansielle markeder som følge af det.
Ifølge The Kobeissi Letter udfoldede frasalget sig gennem en række perfekt timede begivenheder, hvor flere store Bitcoin-hvaler pludselig begyndte at sælge ud – mere end en time før tidligere præsident Donald Trump lagde en besked ud om en massiv tariftold mod Kina kl. 10:57.
Senere på dagen, kl. 16:30, åbnede en stor aktør short-positioner for millioner af dollars og så dermed ud til at forudse det kommende fald. Bare 20 minutter senere kom den officielle melding fra Trump om en 100 % told på Kina – og det knækkede det sidste håb hos de bullish investorer.
Denne fredag står som en brutal påmindelse om, at kryptomarkedet ikke eksisterer i et vakuum. Når geopolitisk usikkerhed og risikofrygt breder sig på de traditionelle finansmarkeder, rammer det også de digitale aktiver.
