Godmorgen – og ugen startet med et gyldent fokus i denne uges økonomiske overblik.
Vi har talt med Finans.dk om guldprisens himmelflugt og hvorfor det er en essentiel komponent i en portefølje og hvor meget Du guld du skal have i din portefølje.
Det kan du læse mere om her: Himmelflugten fortsætter og ikke mindst til sidst i dette nyhedsbrev.
TLDR: Ugen der gik
Det amerikanske arbejdsmarked sendte blandede signaler. ADP- og Challenger-rapporterne viste aftagende jobdynamik, mens JOLTS-data lå tæt på forventning. Samlet tegner det et billede af lavere jobvækst, der primært skyldes svagere udbud frem for efterspørgsel.
Beige Book og udtalelser fra Fed-chef Jerome Powell understregede den samme tendens: stigende fokus på beskæftigelsesrisici og en mere due-dovish tone = rentesænkninger.
Samtidig har den amerikanske regeringsnedlukning forsinket nøgletal og øget sandsynligheden for, at Federal Reserve vælger en mere forsigtig linje ved det kommende rentemøde.
I Europa bekræftede inflationstallene fortsat normalisering – HICP steg til 2,2 % drevet af energi-baseeffekter, mens kerneinflationen forblev stabil på 2,3 %.
I Asien overraskede Kina med stærkere PMI og eksporttal end ventet, men den indenlandske efterspørgsel er fortsat afdæmpet og kræver yderligere stimulus.
Alt imens holder handelspolitik og geopolitik volatiliteten høj på tværs af markederne, trods generelt rolige bevægelser i aktier og renter.
Ugen der kommer
Ugen der kommer byder på en forholdsvis rolig kalender, men med nogle få nøglebegivenheder, der kan sætte retning for markederne.
I USA er blikket rettet mod Federal Reserve’s mødenoter (FOMC minutes) og den private forbrugertillidsmåling fra University of Michigan. Vi får kun CPI tallet, da den amerikanske regeringsnedlukning forsat forsinker alle andre nøgletal.
For euroområdet står forbrugsdata og udsigter på dagsordenen. Vi får bl.a. Sentix-favoritter og detailhandelsdata. Det bliver interessant at se, om forbrugertilliden og retailtallene falder sammen med den afdæmpede vækst og inflation, vi hidtil har set.
I Japan er fokus mod løndata som et input til Bank of Japan’s gradvise normaliseringsproces. Selv om inflationen er lav, begynder signalerne at pege på, at rentestigninger ikke længere er helt ud af billedet. Løndata kan give et tidligt vink om, hvorvidt BoJ tøver eller rykker.
Endelig er handelspolitik og diplomati tilbage i rampelyset med nye drøftelser mellem USA og Kina (ledet af He Lifeng og Scott Bessent).
Afkast (i DKK) – sidste uge
💲 USA
- Det amerikanske arbejdsmarked viser tegn på afkøling, men langt fra kollaps. ADP- og Challenger-rapporterne svækkedes, mens JOLTS lå tæt på forventning. Det tegner et billede af et afdæmpet jobmarked.
- Powell signalerede en mere due-dovish balance i sin tale. Regeringsnedlukningen forsinker nøgletal og øger sandsynligheden for en rentenedsættelse i oktober.
- Samtidig blussede bekymringen for den amerikanske banksektor op igen, da nye tabshistorier fra regionale banker afslørede skjulte stresslommer i kreditmarkedet. Zions Bancorp og Western Alliance Bancorp måtte i sidste uge nedskrive henholdsvis 50 mio. dollars og et tocifret millionbeløb på misligholdte lån til fonde, der investerer i kommercielle realkreditlån. Begge aktier faldt over 10 %, og situationen sendte chokbølger gennem markedet, som blev mindet om bankuroen i marts 2023. De pågældende lån er forbundet med ejendomsprojekter i erhvervssektoren – især kontorbygninger, der fortsat kæmper med lav belægning, faldende priser og refinansieringspres. Kombinationen af højere renter og hjemmearbejde har svækket ejendomssegmentet siden 2022, og nu begynder konsekvenserne at vise sig i bankernes balancer. Oven i det har konkurser hos to subprime-aktører – Tricolor (autolån) og First Brands (bilkomponenter) – forstærket frygten for en bredere forringelse af kreditkvaliteten. Selv om tabene foreløbig udgør en beskeden del af de enkelte bankers balancer, vækker de minder om, hvor hurtigt tilliden kan erodere i et marked.
💶 Eurozonen
- Inflationen i euroområdet steg svagt til 2,2 % år-til-år i september, mens kerneinflationen forblev stabil på 2,3 %. Arbejdsløsheden ændrede sig kun marginalt, og udviklingen peger fortsat på et meget svagt arbejdsmarked, der ikke giver anledning til nye stramninger fra ECB.
- I Tyskland viste ZEW-undersøgelsen, at investortilliden i oktober steg til 39,3, det højeste niveau siden juli, men under markedets forventninger på 40,5. Vurderingen af den aktuelle økonomiske situation faldt markant til -80. Forventningerne til de eksporttunge industrier som metal, maskiner og lægemidler er dog begyndt at forbedres.
- I Frankrig overlevede premierminister Sébastien Lecornu to mistillidsafstemninger efter at have præsenteret et budgetudkast for 2026 og samtidig suspenderet den omstridte pensionsreform frem til præsidentvalget i 2027. Suspensionen var et centralt krav fra socialisterne for at sikre regeringens overlevelse og den politiske ro, der fulgte, fik de franske obligationsrenter til at falde lidt i forhold til Tyskland. På kort sigt dæmper beslutningen risikoen for ny uro, men på længere sigt forværrer den de offentlige finanser og kan give udfordringer for kreditvurderingen, hvis reformen helt opgives.
- I ECB har de seneste udmeldinger fra centrale medlemmer fået tonen til at dreje i en mere due-agtig retning. Den franske centralbankchef Villeroy udtalte, at inflationsrisikoen nu hælder til nedsiden, og at næste skridt “snarere bliver en rentesænkning end forhøjelse”. Mødenoterne fra september understøttede denne vurdering og viste, at flere medlemmer mener, at en yderligere rentenedsættelse senere på året kunne være det bedste værn mod både lavvækst og afmatning i prisudviklingen.
- Alt i alt befinder euroområdet sig i et økonomisk vadested: inflationen falder, men væksten er for lav, og politisk stabilitet – især i Frankrig og Tyskland – er skrøbelig. ECB ventes derfor at holde renten i ro på de kommende møder, men risikoen for et nyt rentekut mod årets udgang er stigende.
🐉 Kina
- Kinas PMI’er slog forventningerne, og eksporten viste robusthed trods amerikanske tariffer.
- Den indenlandske efterspørgsel er dog fortsat afdæmpet, og inflationen peger på svag prisdannelse: CPI forblev lav, mens PPI blev mindre negativ.
- Kreditvæksten var som ventet, men kreditimpulsen aftager, hvilket viser, at tidligere stimulus mister effekt.
🌍 Globalt
Handelsspændingerne mellem USA og Kina fortsatte med at præge markederne men tonen skiftede markant i løbet af ugen. Sidste fredag meddelte Donald Trump, at der fra 1. november kan blive indført 100 % told på alle kinesiske varer, hvilket sendte chokbølger gennem markedet.
I løbet af sidste weekend fulgte dog mere forsonende udmeldinger fra Washington. Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, bekræftede, at dialogen med Kina er genoptaget, og at et planlagt møde mellem Trump og den kinesiske præsident Xi Jinping i Sydkorea senere på måneden fortsat er på sporet. Han understregede, at tolden stadig kan undgås, hvis der opnås fremskridt i forhandlingerne inden 1. november.
Samtidig eskalerede handelskonflikten på andre fronter. Kina indførte nye havneafgifter på amerikansk-relaterede skibe, mens USA svarede igen med tilsvarende gebyrer fra den 14. oktober. De kinesiske afgifter rammer især amerikansk-ejede skibe, men undtager kinesisk-byggede fartøjer – et signal om, at Kina ønsker at styrke sin egen skibsindustri. USA’s modsvar retter sig eksplicit mod Kinas dominerende rolle i global skibsfart og skibsbygning. Analytikere vurderer, at den kinesiske rederigigant COSCO kan blive hårdest ramt og stå for næsten halvdelen af branchens forventede omkostninger på omkring 3,2 mia. dollars frem mod 2026.
Samtidig anklagede Kina USA for at skabe panik omkring eksportkontrollen af sjældne jordarter, mens amerikanske embedsmænd advarede om nye risici for de globale forsyningskæder. Alt i alt afspejler udviklingen en handelskonflikt, der er gået fra toldsatser og teknologi til bredere kamp om strategisk dominans og som nu påvirker alt fra fragtrater til global risikovillighed.
I Mellemøsten markerede ugen et historisk vendepunkt, da Hamas frigav de sidste israelske gidsler, mens Israel løslod næsten 2.000 palæstinensiske fanger under en amerikanskledet våbenhvile. Donald Trump erklærede krigen for afsluttet og kaldte den “et langt mareridt for begge folk”. Over 20 statsledere samledes samtidig i Egypten for at drøfte genopbygningen af Gaza og en ny forvaltningsstruktur for området men udfordringerne er fortsat store, især omkring bistand og sikkerhed.
I Europa og Asien fortsatte de geopolitiske bevægelser. Ukraines præsident Zelenskyj mødtes i denne uge med Trump i Washington for at drøfte luftforsvar, langtrækkende missiler og et nyt teknologipartnerskab omkring droner. Mødet endte uden konkrete aftaler om våbenleverancer, men med en tydelig politisk drejning: Trump gentog ønsket om at afslutte krigen frem for at udvide den og opfordrede Ukraine til at overveje en våbenhvile ved de nuværende frontlinjer. Zelenskyj fik dermed ingen garanti for langtrækkende missiler, men et løfte om fortsat dialog dog med et klart amerikansk fokus på forhandling frem for eskalation.
Samtidig bekræftede Trump, at han planlægger et møde med Putin i Budapest for at forhandle en mulig afslutning på krigen – en udmelding, der vækker både håb og bekymring i Europa.
I Japan fortsætter regeringsforhandlingerne, mens Bank of Japan signalerer, at næste renteforhøjelse kan være på vej. Bestyrelsesmedlem Naoki Tamura advarede mod forhastet stramning, men påpegede, at de stigende inflationsrisici nu kræver en gradvis tilpasning mod et mere neutralt renteniveau. Centralbankchef Kazuo Ueda understregede, at beslutningen i høj grad vil afhænge af de seneste løndata og indsigterne fra hans møder i Washington.
🔎 Afsluttende refleksion: Guldprisen stiger, men hvorfor egentlig?
Guldprisen har ramt historiske højder i 2025 og er nu over 4.000 dollars pr. ounce. Det sker nu med stor mediebevågenhed samtidig med voksende interesse fra både investorer og centralbanker.
Spørgsmålet er: Hvad ligger bag denne stigning? Og hvordan bør man som investor forholde sig?
Der findes mange forklaringer og ofte kommer historierne først efter, at prisen er steget – og ikke før. Når prisen går op, prøver vi bagefter at finde gode grunde til, hvorfor det giver mening. Det kaldes narrativet følger prisen, og det er typisk for aktiver som guld.
Guld er særligt, fordi det ikke kan måles på samme måde som aktier eller obligationer. Det giver ikke rente, udbytte eller vækst. Det har ingen “fair værdi”. Det, der driver prisen, er i høj grad, hvad folk tror, andre mennesker vil tro i fremtiden. Derfor er guld et såkaldt tro-baseret aktiv.
En af de mest markante udviklinger er, at centralbanker i hele verden køber store mængder guld. I 2024 alene blev der købt over 1.000 tons. Det er det tredje år i træk med historisk høje opkøb.
Deres motivation? Dels at beskytte sig mod kriser og inflation. Men også som reaktion på den globale politiske situation. For eksempel frøs USA og EU Ruslands valutareserver efter invasionen af Ukraine. Det fik mange lande til at søge væk fra aktiver, der kan blive ramt af sanktioner og over mod guld, som ingen stat kan beslaglægge digitalt.
Privatinvestorer følger samme mønster. Uroen i verdensøkonomien, stigende statsgæld og faldende tillid til valutaer, især dollaren, får mange til at søge mod det, de opfatter som en sikker havn. Når obligationsrenterne ikke kompenserer for inflation, og aktiemarkederne er usikre, bliver guld mere attraktivt.
Det er også værd at bemærke, at kendte investorer som Ray Dalio, Kenneth Griffin og Paul Tudor Jones alle anbefaler en større andel guld i porteføljer op mod 10-15 %.
En vigtig del af forklaringen er også udbudssiden. Der åbnes meget få nye guldminer, og den globale produktion stiger kun med 1-2 % om året. Kun 22 % af det eksisterende guld er i frit omløb. Det betyder, at selv en mindre stigning i efterspørgslen kan få priserne til at stige hurtigt.
Konklusion: Forstå, hvad du køber – og hvorfor
Guld er ikke en hurtig gevinstmulighed eller et levn fra fortiden. Det er et seriøst investeringsaktiv, som kan bidrage til at beskytte og styrke porteføljen i usikre tider:
🔒 Guld beskytter i kriser Når markederne skælver, søger både investorer og centralbanker mod guld. Det er historisk set et stærkt værn mod store fald i aktier og obligationer.
📈 Guld kan sikre mod inflation Guld har over tid bevaret sin købekraft – selv i perioder med høj inflation og valutauro.
🔄 Guld skaber diversifikation Guld bevæger sig ofte modsat aktier og obligationer. Det kan mindske risikoen i porteføljen og give et mere stabilt samlet afkast.
📊 En analyse viser, at en portefølje med blot 10 % fysisk guld ville have forbedret afkastet med 54 procentpoint over de sidste 22 år sammenlignet med en traditionel 60/40-fordeling.
Hos Othania ser vi guld som en vigtig byggesten i en robust investeringsstrategi. Vi inkluderer guld i vores fonde Othania Stabil og Othania Balanceret Makro, fordi det giver mulighed for både at øge det langsigtede afkast og reducere risikoen – netop fordi guld typisk klarer sig godt, når aktier og obligationer ikke gør.
Derfor bør du overveje guld – ikke som et sats, men som en strategisk del af din portefølje. I en verden med stigende usikkerhed er guld måske netop det, der kan skabe ro i din langsigtede investeringsplan.
