Ugens økonomiske overblik er klar.
De finansielle markeder bevægede sig i sidste uge imellem robuste nøgletal og en mere tøvende investorstemning. Makroøkonomien leverer fortsat fornuftige signaler, men markedet reagerer ikke længere automatisk positivt på gode data.
God læsning og god uge ☕
Ugen der gik
I USA overraskede arbejdsmarkedet markant. Der blev skabt 130.000 nye job i januar, den stærkeste månedlige fremgang i over et år, og arbejdsløsheden faldt til 4,3 procent. Det reducerer sandsynligheden for en rentenedsættelse fra Federal Reserve allerede i marts og fik renterne til at stige kortvarigt. Samtidig blev beskæftigelsen for 2025 nedrevideret med knap 900.000 job, hvilket understreger, at fremgangen sidste år var væsentligt svagere end først antaget. Kombinationen peger på et arbejdsmarked, der stadig er robust, men ikke overophedet.
Forbruget viste derimod tegn på afmatning. Detailsalget stagnerede uventet i december, og lønvæksten er fortsat aftagende, og det dæmper husholdningernes købekraft. University of Michigans forbrugertillid steg for tredje måned i træk, men primært blandt husholdninger med store aktiebeholdninger. Samtidig faldt de kortsigtede inflationsforventninger markant, mens de langsigtede steg en anelse. Det illustrerer en økonomi, hvor væksten fortsætter, men i et lavere tempo.
I USA faldt den årlige inflation til 2,4 procent i januar fra 2,7 procent i december. Kerneinflationen, som renser for energi og fødevarer, aftog til 2,5 procent og er nu på sit laveste niveau siden foråret 2021. På månedsbasis steg priserne med 0,2 procent, lidt lavere end ventet. Energipriserne trak den samlede inflation ned, selv om naturgas steg, fordi benzinpriserne holdt sig lave gennem det meste af måneden. Samtidig spillede såkaldte baseeffekter ind og dæmpede kerneinflationen, selv om den månedlige stigning tog en anelse til. Fremadrettet bliver især lavere boligrelateret inflation og mere afdæmpet vækst i enhedslønomkostninger afgørende for, om inflationen kan falde yderligere i 2026.
Normalt vil stærke jobtal og moderat inflation være en klassisk medvind for aktier. Alligevel oplevede amerikanske aktier salgspres, mens obligationsrenterne faldt til de laveste niveauer i flere måneder. Sandsynligheden for en rentenedsættelse i juni svingede kraftigt i løbet af ugen. Det afspejler en større usikkerhed om retningen i 2026 og en begyndende revurdering af den fortælling, der drev 2025. Optimismen omkring kunstig intelligens har mistet noget af sin kraft, og investorerne fokuserer i højere grad på, hvilke sektorer der kan blive ramt af den teknologiske omstilling, før gevinsterne materialiserer sig.
De amerikanske statsfinanser fylder fortsat mere – hvor Congressional Budget Office forventer et underskud på 5,8 procent af BNP i 2026 og en gæld på 120 procent af BNP i 2036. Samtidig ventes væksten at blive lavere end administrationens egne prognoser.
I euroområdet var ugen roligere hvor Sentix-indekset for investorernes tillid steg til det højeste niveau siden sommeren 2025. Tysk eksport overraskede positivt, mens industriproduktionen faldt mere end ventet, særligt i bilsektoren. Billedet er fortsat ujævnt, men der er tegn på stabilisering i fremstillingssektoren.
I eurozonen voksede økonomien med 0,3 procent i fjerde kvartal 2025, på linje med tredje kvartal. På årsbasis ligger væksten på 1,3 procent, en anelse lavere end kvartalet før. Arbejdsmarkedet forblev robust med en stigning i beskæftigelsen på 0,2 procent kvartal til kvartal. Det understøtter Den Europæiske Centralbanks forsigtige linje, da et stramt arbejdsmarked kan holde lønpres og inflation oppe. Bag gennemsnittet gemmer sig dog tydelige forskelle. Spanien oplevede en solid fremgang i beskæftigelsen på 0,8 procent, mens Tyskland så et fald på 0,1 procent. Det illustrerer en fortsat todeling mellem Sydeuropa og Centraleuropa, som på sigt kan udfordre den fælles pengepolitik
I Japan sikrede premierminister Takaichi og hendes koalition sig et overvældende flertal. Det styrker forventningerne om en mere ekspansiv finanspolitik og sendte japanske aktier højere. Yennen reagerede mere afdæmpet, blandt andet fordi udfaldet var ventet. Samtidig signalerede et medlem af Bank of Japan behov for yderligere renteforhøjelser for at normalisere pengepolitikken og reducere presset på valutaen.
Kina leverede svage inflationsdata, hvor forbrugerpriserne steg blot 0,2 procent år til år. Producentpriserne faldt fortsat, men tempoet i tilbagegangen aftog, og månedstallene viste fremgang for fjerde måned i træk. Det kan være et tidligt tegn på, at de deflationære kræfter er ved at miste styrke. Ejendomsmarkedet er dog fortsat under pres, og nye boligpriser faldt igen i januar. Samtidig florerede meldinger om, at kinesiske myndigheder ønsker at reducere eksponeringen mod amerikanske statsobligationer. Der er næppe tale om et dramatisk frasalg, men snarere en gradvis tilpasning.
Geopolitikken fyldte igen i weekenden under sikkerhedskonferencen i München. USA fastholdt sit engagement i Europa, men understregede samtidig, at europæerne må tage større ansvar for egen sikkerhed. EU-Kommissionens formand pegede på behovet for strategisk selvstændighed inden for forsvar, energi, handel og teknologi. Samtidig pressede Ukraines præsident på for en klar køreplan mod EU-medlemskab og langsigtede sikkerhedsgarantier fra USA. Tonen var fast, men uden konkrete gennembrud. For markederne betyder det, at den geopolitiske risikopræmie næppe forsvinder foreløbigt.
Ugen der kommer
I USA bliver omdrejningspunktet når Federal Reserves foretrukne inflationsmål, PCE, offentliggøres sammen med en opdatering på væksten i fjerde kvartal. Det er netop kombinationen af prisudvikling og væksttempo, der afgør, hvor hurtigt og hvor meget centralbanken kan lempe. Samtidig kommer referatet fra det seneste rentemøde, og hele otte Fed-medlemmer er på talerstolen i løbet af ugen. Det kan give et mere nuanceret billede af, hvor samlet komitéen reelt står. Markedet vil lytte efter enhver formulering, der kan bekræfte eller udfordre forventningen om de første rentenedsættelser senere på året.
Derudover får vi amerikansk industriproduktion, forbrugertillid og flere regionale indikatorer. Efter de seneste tegn på lidt svagere detailsalg og et arbejdsmarked med både styrke og støj i data, vil investorerne især holde øje med, om billedet fortsat peger mod en kontrolleret opbremsning snarere end en egentlig nedtur.
I Europa bliver det især stemningsindikatorer og løndata, der sætter retningen. Flash PMI-tal for både eurozonen og USA sidst på ugen giver et hurtigt overblik over aktiviteten i industri og service. Tysklands ZEW-indeks viser, om forventningerne blandt investorer og analytikere fortsat er på vej op efter de første tegn på stabilisering. Samtidig bliver lønudviklingen i euroområdet central, fordi den har direkte betydning for, hvor hurtigt inflationen kan falde yderligere. Hvis lønpresset viser sig mere vedholdende, kan det udfordre markedets relativt stabile renteforventninger til ECB.
I Japan starter ugen med BNP-tal, som kan vise, om den økonomiske genopretning holder tempoet. Senere på ugen kommer japansk inflation. Hvis både vækst og inflation overrasker opad, kan det øge presset på Bank of Japan for at fortsætte normaliseringen af pengepolitikken. Det vil i så fald kunne påvirke yen og globale kapitalstrømme, da japanske investorer spiller en stor rolle på obligationsmarkeder verden over.
I Kina er der færre store nøgletal, men fokus forbliver på ejendomssektoren og de bredere vækstsignaler.
Politisk kan der også komme bevægelse. En mulig afgørelse i den amerikanske højesteret om dele af toldpolitikken kan få betydning for rammevilkårene i international handel. Samtidig fortsætter diskussionen om USA’s finanspolitiske kurs og de stigende underskud, som gradvist spiller en større rolle for obligationsinvestorer.
Endelig fortsætter regnskabssæsonen. Enkelte selskaber, særligt inden for detailhandel, kan fungere som realtidsindikatorer på den amerikanske forbrugers robusthed og på, hvor hurtigt virksomheder omsætter teknologi og effektivisering til indtjening.
Afkast (i DKK) – sidste uge
