Ugens økonomiske overblik er klar.
Told trak igen overskrifter, da den amerikanske højesteret traf afgørelse omkring Donald Trumps toldsatser.
God læsning og god uge ☕
Ugen der gik
Den amerikanske højesteret underkendte med stemmerne 6 mod 3 Trumps toldsatser indført under nødretslovgivningen. Afgørelsen annullerer potentielt mellem 130 og 160 milliarder dollar i allerede opkrævede toldindtægter og efterlader betydelig usikkerhed om, hvorvidt og hvordan pengene skal tilbagebetales.
Reaktionen fra Det Hvide Hus lod ikke vente på sig. Allerede samme dag annoncerede præsidenten en ny, generel told på 10 procent med henvisning til en anden lovhjemmel, som i weekenden blev hævet til 15 procent. For udvalgte varer som stål og aluminium fastholdes 50 procent. I praksis ændrer det kun marginalt på den effektive amerikanske toldsats over for EU de kommende måneder, mens enkelte lande som Storbritannien kan blive ramt hårdere end hidtil. Samtidig kan tolden over for blandt andet Kina og Indien blive reduceret fra tidligere meget høje niveauer. Den samlede økonomiske effekt synes begrænset, men den politiske usikkerhed består, og virksomhederne må igen navigere i et komplekst og skiftende toldlandskab.
Markedsreaktionen var bemærkelsesværdigt afdæmpet. Den 10-årige amerikanske statsrente steg svagt, dollaren svækkedes, og aktiemarkederne tog udviklingen relativt roligt. Det afspejler en udbredt forventning om, at administrationen vil finde nye veje til at fastholde toldindtægterne.
Samtidig leverede de amerikanske nøgletal et blandet billede. BNP-væksten i fjerde kvartal landede på 1,4 procent annualiseret, klart under forventningerne, blandt andet som følge af svagere nettoeksport og lavere offentligt forbrug. Ser man bort fra udsving i handlen relateret til told, er der stadig tale om en afdæmpning, især drevet af svagere privatforbrug. PCE-inflationen, som er Federal Reserves foretrukne mål, overraskede derimod på opsiden med en kerneinflation på 3,0 procent år til år. Samtidig faldt forbrugertilliden, og PMI-indikatorerne pegede på lavere momentum i både industri og service. Arbejdsmarkedet sender fortsat robuste signaler med lavere antal førstegangsledige, men helhedsbilledet er en økonomi, der bremser, uden at inflationen for alvor slipper sit greb.
Referatet fra det seneste rentemøde viste desuden større intern uenighed i Federal Reserve, og flere medlemmer ønskede at holde døren åben for renteforhøjelser, hvis inflationen forbliver for høj. Det understreger, at renten næppe sænkes foreløbigt.
I euroområdet var billedet mere konstruktivt. De foreløbige PMI-tal steg til 51,9, med fremgang i både industri og service, og den tyske industri er nu tilbage over 50 for første gang siden 2022. Lønvæksten viser tegn på afdæmpning, selv om enkelte opgørelser blev påvirket af engangsudbetalinger. Samlet set styrker det fortællingen om, at ECB står i en relativt komfortabel position med en styringsrente på 2 procent. Rygter om at Christine Lagarde kan fratræde før tid vurderes ikke at have nævneværdig markedsbetydning.
I Asien viste Japan stærk eksportvækst og solide PMI-tal, mens inflationen faldt til 1,5 procent. Det giver den japanske centralbank større fleksibilitet. I Kina rettede IMF en skarp opfordring mod landets industrisubsidier og efterlyste en mere forbrugsdrevet vækstmodel, hvilket igen sætter fokus på ubalancer i global handel.
Spændingerne mellem USA og Iran er fortsat forhøjede. På trods af en igangværende diplomatisk dialog om Irans atomprogram har USA øget sin militære tilstedeværelse i Mellemøsten, hvilket understreger konfliktens alvor. Forhandlingerne kredser især om sanktionslettelser mod begrænsninger i Irans uranberigelse, men gennembruddet lader vente på sig. Markederne indpriser foreløbigt et scenarie med begrænset eskalation snarere end egentlig krig.
Olieprisen er steget som følge af en højere geopolitisk risikopræmie, særligt relateret til risikoen omkring Hormuzstrædet. Situationen er skrøbelig, og selv mindre hændelser kan hurtigt ændre risikobilledet.
Ugen der kommer
Ugen der kommer tegner umiddelbart mere stille på makrofronten og i den kommende uge bliver det især geopolitik, inflation og retorikken fra både Det Hvide Hus og centralbankerne, der kan sætte retningen.
Allerede mandag får vi de første indikationer på stemningen i tysk erhvervsliv med IFO-indekset. Forventningen er en mindre forbedring i både vurderingen af den aktuelle situation og forventningerne til fremtiden, hvilket kan understøtte fortællingen om, at et forsigtigt opsving er ved at tage form i Europas største økonomi. Samme dag taler ECB’s Christine Lagarde, og hendes signaler om renteudsigterne vil blive nærlæst i lyset af den aftagende inflation i euroområdet.
Tirsdag retter markedet blikket mod USA, hvor præsident Trump holder sin State of the Union-tale. Ud over de geopolitiske linjer vil investorerne især lytte efter meldinger om toldpolitik og initiativer, der kan påvirke inflation og købekraft frem mod midtvejsvalget. Samme dag får vi amerikansk forbrugertillid, som ifølge forventningerne stiger fra 84,5 til 88. Det vil være en vigtig temperaturmåling på den amerikanske forbruger, som fortsat er en central drivkraft i økonomien.
Onsdag byder på endelige BNP-tal for Tyskland for fjerde kvartal, hvor væksten ventes på 0,3 procent kvartal til kvartal. Tallene bliver afgørende for at vurdere, om den tyske økonomi reelt har lagt bunden bag sig. I euroområdet offentliggøres de endelige inflationstal for januar, hvor den samlede inflation ligger omkring 1,7 procent og kerneinflationen omkring 2,2 procent. Det holder presset på ECB i balance mellem ønsket om at understøtte væksten og behovet for at sikre, at inflationen forbliver under kontrol.
Torsdag og fredag flytter fokus igen mod USA med nye tal for producentpriser og Chicago PMI samt løbende udtalelser fra flere medlemmer af Federal Reserve. Den samlede mængde af såkaldt Fedspeak kan i sig selv skabe bevægelser i renterne, især hvis budskaberne trækker i forskellig retning. I Asien holder den kinesiske centralbank forventeligt renten uændret, mens japanske nøgletal for detailhandel og industriproduktion kan give et fingerpeg om styrken i den indenlandske efterspørgsel.
På regnskabsfronten samler opmærksomheden sig om Nvidia. Selskabets tal og især forventninger til efterspørgslen efter AI-relateret hardware kan få betydning langt ud over teknologisektoren. Stærke tal kan bekræfte den fortsatte investeringsbølge i kunstig intelligens, mens skuffelser hurtigt kan forplante sig til det bredere aktiemarked.
Afkast (i DKK) – sidste uge
