Får du gavn af rentes rente effekten?
Man hører ofte, at det er vigtigt at spare op og investere, men hvor vigtigt er det egentlig at komme i gang?
Lad os antage, at Du ønsker at have 1. mio. kr. som 65-årig.
Hvis det forventede afkast er 6,5% per år, hvor meget skal Du spare op per måned?
- Startes opsparingen som 30-årig, kan man nøjes med at indbetale 625 kr. per måned.
- Startes opsparingen som 40-årig, skal der indbetales 1.334 kr. per måned for at nå millionen.
- Venter man yderligere 10 år med opstart, skal man 50-årig indbetale ca. 2,5 gang så meget (som ved start som 40-årig), svarende til 3.294 kr. per måned.
Dette skyldes dels, at antallet af indbetalinger er flere med opstart som 30- og 40-årig, men endnu vigtigere at rentes rente effekten udnyttes, dvs. at effekten at rentetilskrivningerne stiger år til år, jo tidligere man starter op.
Lad derfor tiden arbejde for din opsparing og investering og få gavn af rentes rente effekten, ved at komme i gang med opsparing og investering tidligst muligt.
Eksemplet tager udgangspunkt i et forventet afkast på 6,5% per år, jf. afkastforventningen for aktier fra Rådet for Afkastforventninger.